TV: Rørt Hvilsom tog afsked med Hobro
Webclip på tv2nord.dk
Hobro mister deres målfarlige angriber Mads Hvilsom, som skifter til tysk fodbold. Onsdag sagde han farvel sine nu tidligere holdkammerater, og TV2/Nord fulgte med.
Se reportagen med Mads Hvilsom og hans afsked med Hobro i videoen over artiklen.
Hvilsoms tre-årige aftale med Braunschweig træder i kraft med det samme, og den 22-årige topscorer skifter derfor allerede nu grønsværmen på Amerikavej i Hobro ud med 2. Bundesliga-klubben Braunschweig.
Ifølge rygterne betaler tyskerne omkring 4 millioner kroner for Hobro-profilen. Salget af Hvilsom kommer blot fire dage, før Hobro på søndag åbner den nye sæson ude mod OB.
I den tyske klub bliver Hvilsom i første omgang forenet med den tidligere holdkammerat fra Hobro IK Emil Berggreen.
Selvom Hvilsoms afsked med Hobro bliver et tab, er det en både stolt og glad sportschef, der siger farvel til den dygtige 22-årige angriber.
- Det er først og fremmest en fantastisk mulighed for Mads Hvilsom, der virkelig har fortjent dette eventyr. Vi ønsker ham alt mulig held og lykke i Braunschweig. Som klub er vi samtidig stolte over, at vi i løbet af et halvt år har kunnet sende to unge og talentfulde fodboldspillere til udlandet. Det er en blåstempling af den udvikling af spillere, som vi lægger så meget vægt på i Hobro IK, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.