De 160 uddannelsespladser fører til uddannelse som maskinmestre, skibsfører og skibsofficerer.
Sådan lyder det fra folketingsmedlem Bjarne Laustsen.
- Det betyder noget for hele samfundet, at der kommer 160 maskinmesterpladser. Vi håber at vi kan få i hvert fald 30 stykker til Martec i Frederikshavn, fordi det vil styrke hele uddannelsesområdet deroppe, siger Bjarne Laustsen.
På maskinmesterskolen MARTEC i Frederikshavn, har de længe ønsket, at kunne åbne op for flere studerende. Uddannelsen er nemlig blevet så populær, at de de seneste år har afvist studerende.
I år ansøgte 125 om maskinmesteruddannelsen på Martec, men kun 90 studerende blev optaget.