Ungdomsforsker: Her er tre løsninger på lærlingekrisen
Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix
I Nordjylland skriger virksomhederne på flere lærlinge, men alt for få unge vælger erhvervsuddannelserne til. En ungdomsforsker giver her tre bud på at vende udviklingen.
På EUC Nordvest i Thisted oplever de en kæmpe mangel på elever, de kan sende ud som lærlinge til virksomheder. Der er simpelthen alt for få, der vælger erhvervsuddannelserne som eksempelvis tømrer- eller mureruddannelserne til.
Derfor risikerer Danmark at mangle flere tusinde erhvervsuddannede i fremtiden.
Ungdomsforsker og lektor på Aalborg Universitet i København Arnt Vestergaard har forsket i problemet og mener, det skyldes en forestilling om, at gymnasiet holder flere døre åbne.
- De unge føler sig enormt pressede, og der bliver det nærliggende at vælge gymnasiet, der uddanner bredt og holder mange muligheder åbne. På erhvervsuddannelserne snævrer man meget tidligt ind, og der er mange, der oplever det som klaustrofobisk, siger Arnt Vestergaard.
Ungdomsforskeren peger på tre løsninger, der kan være med til at vende udviklingen og få de unge til at vælge erhvervsuddannelserne til.
1. Få synliggjort uddannelserne
Arnt Vestergaard mener først og fremmest, at erhversuddannelserne skal være mere synlige overfor potentielle elever og lokke dem til med gode rollemodeller.
- Når eleverne kommer ud til brobygning på erhvervsskolerne, skal uddannelserne sørge for at fange dem, mens de har dem. Her skal de få cremen af cremen, deres bedste elever, til at fortælle om alt det fede ved uddannelserne, så de unge brænder varme på skolerne, siger Arnt Vestergaard.
2. Vejled de unge om fremtidsmulighederne
En anden løsning er at give de potentielle elever et bedre indblik i de fremtidige uddannelsesmuligheder med en erhvervsuddannelse.
Ifølge Arnt Vestergaard oplever de unge erhvervsuddannelserne som et lukket valg, hvor man kun uddanner sig til én ting, så det gælder om at overbevise de unge om, at grundskolerne er lige så åbne som gymnasierne.
- Man skal arbejde med forestillingen om, at gymnasiet holder flere døre åbne for fremtiden. Det er klart, det er forskellige døre, der bliver åbnet, men erhvervsuddannelserne er ikke mere lukkede. Man skal have synliggjort de videre perspektiver, der er, når man står med en erhvervsuddannelse, siger Arnt Vestergaard.
Han peger blandt andet på en højere synliggørelse af mulighederne for at videreuddanne sig på erhvervsakademierne.
3. Gør erhvervsuddannelserne mere cool
Den tredje løsning, Arnt Vestergaard peger på, er at forbedre skolernes image. Han mener, at erhvervsuddannelserne har lidt under en overordnet vidensdiskurs i samfundet, som gymnasiet vinder.
- Vi skal have talt erhvervsuddannelsernes cool'ness frem. Det er nogle fede uddannelser, der blander viden og produktion. I stedet for at omtale dem som produktionsuddannelser, skal vi kalde det for vidensproduktionsuddannelser. Du står ikke bare og slår med en hammer; du er nødt til at have hovedet med dig, siger Arnt Vestergaard.
Ungdomsforskeren peger på at fremhæve den stigende grad af teknik, man anvender på erhvervsuddannelserne. På tømreruddannelser arbejder man eksempelvis meget med matematik og 3D-modeller.