Uro i daginstitutioner kan betyde strejke

Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende er så frustrerede over udsigten til nedskæringer i børneinstitutionerne i Thy, at de kan ende med at strejke.

Udsigten til nedskæringer i børneinstitutionerne i Thy kan ende med, at institutionernes personale går i strejke. Pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogstuderende har onsdag kaldt til møde på Pædagogseminariet i Thisted, skriver LimfjordUpdate.dk.

Her har personalet bedt deres fagforening BUPL om svar på en række spørgsmål omkring kommunens håndtering af de tal, som ligger til grund for, at 32 ansatte i daginstitutionerne bliver afskediget.

Personalet mener, at byrådets beslutning om nedskæringer bør rulles tilbage, fordi der ifølge dem ikke er sammenhæng mellem normeringerne og det reelle børnetal i institutionerne.

Flere uafhængige kilder bekræfter overfor LimfjordUpdate.dk, at frustrationerne er så store, at man ikke vil udelukkende, at børneinstitutionerne lukker fra torsdag morgen.


Seneste nyt

fra Nordjylland