Foto: Kim Christiansen

Valgkamp til sidste sekund

For folketingskandidaten Ane Halsboe-Larsen (Soc.Dem.) slutter valgkampen ikke før klokken ringer i aften klokken 20.00.

Selv om mange vælgere allerede har været nede og sætte deres kryds, så fortsætter valgkampen for Ane Halsboe-Larsen (Soc.Dem.) Torsdag middag var hun på besøg på Brønderslev Gymnasium i håb om at sikre sig de sidste tvivleres stemmer.

- Jeg synes jo ikke der er forskel på i går og i dag. Så længe de ikke har været nede og stemme, så er valgkampen jo igen, siger Ane Halsboe-Larsen.

Det er Ane Halsboe-Larsens første valgkamp for at komme i Folketinget. Hun er spået gode chancer for en plads i Folketinget.

- Jeg tror på, at det kan lade sig gøre, men jeg ved også, at der ikke er noget, der er afgjort, før det sidste kryds er sat, siger folketingskandidaten.