Vendsyssel uden tog indtil 29. oktober
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Der kommer først tog til Hjørring igen sidst i oktober.
DSB forlænger særkøreplan med busser mellem Aalborg og Frederikshavn, indtil Limfjordsbroen er færdigrepareret.
DSB's tog skulle igen have været på skinner mellem Aalborg og Hjørring den 11. september. Men påsejlingen af Limfjordsbroen har besværliggjort sporarbejdet, og det betyder nu, at det ikke bliver færdigt til tiden. DSB har derfor i samråd med NT, Region Nordjylland, Nordjyske Baner og de fire involverede kommuner besluttet at forlænge kørslen med busser i Vendsyssel frem til Limfjordsbroen genåbner og også strækningen Lindholm - Hjørring er færdiggjort - forventeligt i oktober.
Forsinkelsen betyder også, at NT`s nuværende køreplan for Ekspresbus rute 973 bliver forlænget, indtil hele strækningen er færdiggjort, ligesom Nordjyske Baners særkøreplan for strækningerne Hjørring - Hirtshals og Frederikshavn -Skagen ligeledes forlænges - forventelig frem til 29. oktober.