Voldtægtsmand fortsat fængslet
Varetægtsfængslet siden jul for voldtægt af 86-årig kvinde
Den 35-årige mand, der kort før jul blev varetægtsfængslet for at have voldtaget en 86-årig kvinde fra Brønderslev er fortsat varetægtsfængslet.
Manden blev grebet på fersk gerning, da han den 20. december brød ind i et hus på Knudsgade og overfaldt den 86-årige kvindes mand og derefter voldtog kvinden, da hendes mand havde taget flugten.
Den 35-årige hævdede at han intet huskede om episoden, men han accepterede varetægtsfængslingen. Det fortæller nordjyske.dk.
Han bliver nu mentalundersøgt, selv om han allerede er blevet det én gang før.