Privathospitalet Skørping solgt
Et af landets første privathospitaler, det nordjyske Privathospitalet Skørping er netop blevet solgt og overtaget af den private hospitalskoncern CFR Hospitaler.
Landets største danskejede privathospital CFR Hospitaler med hospitaler på Sjælland og Fyn, bliver nu landsdækkende med overtagelsen af Privathospitalet Skørping.
- Sammenlægningen med en stor og sædeles kompetent samarbejdspartner vil styrke vores mål om, at vi i fremtiden
kan hjælpe endnu flere patienter i flere specialer. CFR var helt uden sammenligning vores førstevalg i denne vækstproces, så det er gode nyheder for de nordjyske patienter, siger Torben Kielgast Lauritsen, administrerende direktør for Privathospitalet Skørping.
Privathospitalet Skørping vil fortsætte under navnet CFR Hospitaler, som herefter består af fire afdelinger i henholdsvis Hellerup, Lyngby, Odense og Skørping.