Pengeregn til penis-problemer

Det bliver de første i Danmark, men det kræver lodtrækningsheld at få banebrydende behandling.

Forsnævring af urinrøret.

Det lyder smertefuldt.

Og der er også 15.000 mænd, der rammes af det hvert år.

Men det tal bliver forhåbentlig lavere i fremtiden, takket været en donation på næsten to millioner kroner.

Pengene kommer fra Melsen Fonden og skal gå til 150 særligt udvalgte mænd med smerter og forsnævring af urinrøret.

De skal opereres med en ganske særlig behandlingsform fra USA og Canada, hvor man får lagt et ballonkateter i penissen.

- Dog er disse ballonkatetre meget omkostningstunge, forklarer Tommy Kjærgaard Nielsen, der er forskningsansvarlig overlæge ved Nyre- og Urinvejskirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Vi bliver de første i Danmark til at teste denne behandlingsmetode, siger han.

Med ballonudvidelsen af urinvejsrøret kan de smerteramte mænd undgå en helt ny behandlingsform, så patienter med forsnævring af urinrøret forhåbentligt kan undgå at skulle opereres gentagende gange i fremtiden

Pengene til den forbedrede behandlingsform er særdeles velkomne. I øjeblikket er det nemlig kun halvdelen af patienterne, der får en vellykket operation.

Det er Aalborg Universitetshospital, som varetager den landsdækkende funktion for rekonstruktion af urinrøret hos patienter med mere avancerede forsnævringer.


Seneste nyt

fra Nordjylland