16-årig tog hammer med til Thy Rock og stak af

En 16-årig dreng forsøgte at få en hammer med ind til Thy Rock, men blev stoppet.

10.000 mennesker var i weekenden samlet til Thy Rock i Thisted, men det store arrangement gav ikke ordensmagten overarbejde. Det skriver LimfjordUpdate.

Det blev dog til enkelte sager, fortæller leder af lokalpolitiet i Thisted Allan Laustsen.

Den ene af sagerne omhandler en 16-årig dreng, der fredag blev anholdt kort efter at have forsøgt at få en hammer med ind på koncertpladsen.

Hammeren var gemt i en rygsæk og da kontrollørerne skulle gennemgå tasken, stak den 16-årige af ind på pladsen.  Han blev dog stoppet af Thy Rocks vagter efter kun 30 meters flugt.

Derudover blev en 38-årig mand anholdt natten til søndag. Han var i besiddelse af et gram amfetamin og blev sigtet for dette.


Seneste nyt

fra Nordjylland