Ældre kvinde faldt ned af skrænt

Nordjyllands beredskab i Thisted måtte lørdag eftermiddag redde en ældre kvinde, der var faldet fem meter ned af en skrænt.

Lørdag eftermiddag klokken 13.35 blev Nordjyllands Beredskab i Thisted kaldt ud til en redningsaktion ved Hotel Limfjorden lige syd for Thisted.

En ældre kvinde var faldet omkring fem meter ned fra et naturligt plateau ovenfor stranden ved hotellet.

Kvinden faldt ned af den cirka fem meter høje og meget stjele skrænt, og endte på stranden. På vejen ned, slog hun sig på den stende skråning.

Indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab i Thisted Lars Bjørndal fortæller at ambulancereddere allerede var på stedet, da beredskabet ankom, men den ældre kvinde var ikke selv i stand til at komme op fra stranden, så fire mand fra beredskabet måtte assistere med at få den ældre kvinde fragtet op til ambulancen på en båre.


Seneste nyt

fra Nordjylland