Seneste nyt

fra Nordjylland

Kommunalpolitikere mødes af protester: Thyboer demonstrerer mod kæmpevindmøller

Når kommunalpolitikerne i Thisted Kommune mødes tirsdag til byrådsmøde, vil de blive mødt af utilfredse borgere fra kommunen.

Protesten kommer efter, at der nu kun er to placeringer i spil til at rumme nye vindmøller på op til 450 meter. Det ene er ved Skærbæk ved Vadehavet og det andet er i Østerild i Thy.

Det er Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg, der står bag protesten, og de føler sig ført bag lyset af politikere og vindindustri.

I følge foreningen fik thyboerne i 2016 lovning på, at der ikke var behov for at udbygge testcentret mere, og slet ikke i sådan en skala, at det vil påvirke nærliggende boliger.

Kan få store konsekvenser

Og det er noget, der kan få store konsekvenser for dem, der bor i nærheden. For hvis testcentret i Østerild skal udvides, betyder det, at den nærliggende landsby Hjardemål Klit bliver fortid. 

Men en udvidelse af testcentret kan også få stor betydning for Frøstruplejren, hvor en lang række boliger står til at blive eksproprieret, såfremt Østerild bliver valgt.

Politikere skal i starten af 2024 tage stilling til møllernes placering.