Motorcyklist kørte 200 kilometer i timen

Motorcyklist kørte 200 km/t gennem Visby i Thy, og forsøgte efterfølgende at køre fra politiets patruljebil.

En af politiets civile patruljer fik lørdag tilfældigvis øje på en motorcyklist, der kørte med al for høj hastighed på Oddesundvej i sydlig retning i Thy.

I Visby, hvor der er 60 km/t hastighedsbegrænsning, blev motorcyklens hastighed målt til 200 km/t.

Da politipatruljen ville stoppe motorcyklisten, speedede føreren i stedet op og forsøgte at køre fra politiet. I forsøget på at slippe fra politiet, svingede han fra Oddesundvej og kørte mod Doverodde.

Det viste sig at være en dårlig beslutning, da der kun er en vej tilbage fra odden. Patruljen, der havde mistet kontakten med motorcyklen, kunne umiddelbart ikke se, hvor motorcyklisten var blevet af og fik derfor afspærret vejen,  der fører til og fra odden.

Med hjælp fra lokalbefolkningen og tililende patruljer blev odden gennemsøgt for at finde føreren, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Efter en en times søgning opgav føreren at gemme sig for politiet. Han kom frem fra sig gemmested på en mark med afgrøder. Motorcyklisten, der 57 år og fra Nordsjælland, kan nu vente sig et retslig efterspil.  


Seneste nyt

fra Nordjylland