OPDATERET: Mand omkommet i voldsom trafikulykke i Thy

En personbil og en lastbil er kørt sammen syd for Simons Bakke ved Thisted.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at en mand er omkommet efter en voldsom trafikulykke på Åsvej syd for Thisted.

Ulykken skete fredag formiddag, da manden kom kørende i sin personbil og af uvisse årsager trak over i den modsatte kørebane. Her kørte han frontalt sammen med en lastbil, der kom i den anden retning.

De første meldinger lød på, at manden var i meget kritisk tilstand. Klokken 14 lyder beskeden, at manden nu er afgået ved døden.

Det drejer sig ifølge politiets indsatsleder, Claus Ejlersen, om en 25-årig mand fra lokalområdet.

 

De pårørende er underrettet.

I forbindelse med ulykken var Åsvej i en periode på et par timer spærret, mens beredskabet arbejdede på at rydde op. Lastbilchaufføren kom ikke noget til ved sammenstødet.

Personbil kørte frontalt sammen med lastbil ved Thisted.

Seneste nyt

fra Nordjylland