Over 120 mio. liter vand fjernet fra oversvømmede områder
Foto: Limfjord update
Kystvejen i Thisted er oversvømmet og lukket for trafik indtil videre.
Over 100 redningsfolk fra Beredskabsstyrelsens centre i Thisted, Herning og Haderslev har sammen med lokale myndigheder fjernet vand fra oversvømmede områder i Nord- og Vestjylland.
Redningsfolk fra Beredskabsstyrelsen jyske centre pumpede sammen med lokale myndigheder vand væk fra oversvømmede områder i Nord- og Vestjylland i flere dage. Mere end 120 millioner liter vand har været igennem Beredskabsstyrelsens lænsepumper siden lørdag nat. Først tirsdag eftermiddag var oversvømmelserne under kontrol, og mandskabet kunne pakke sammen. Det oplyser Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen har pumpet vand væk i blandt andet Thisted.
I alt har over 100 fastansatte, værnepligtige og frivilige redningsspecialister fra Beredskabsstyrelsen været indsat i forbindelse med oversvømmelserne fra lørdag nat til tirsdag.