Topholdet gav øretæve til trængte Thisted FC
Foto: Rasmus Lykke / Thisted FC (arkiv)
Asger Bust og de øvrige Thisted FC-spillere er pressede i bunden af landets næstbedste fodboldrække.
Silkeborg IF, der fører an i NordicBet Ligaen, slog nedrykningstruede Thisted FC med hele 5-0 onsdag aften.
Det så på forhånd svært ud for Thisted FC - ude mod Silkeborg IF.
Topholdet Silkeborg IF drømmer retfærdiggjorte drømme om Superliga-status i den kommende sæson, mens Thisted FC frister en tilværelse i bunden af landets næstbedste række.
Den forskel gjorde sig også gældende i aftenens kamp. Her formåede Silkeborg IF at besejre Thisted med hele 5-0.
Blandt målscorerne finde man erfarne, tidligere Superliga-spillere som Stephan Petersen, Mikkel Vendelbo og ikke mindst topscorer Ronnie Schwartz, der leverede to mål mod Thyboerne.
Med nederlaget ligger Thisted FC sidst i Nordic Bet Ligaen med tre point op til den 10.plads, der vil sikre overlevelse. Der resterer blot tre kampe af sæsonen.