Stormbarometeret - så stor er risikoen for storm
Foto: TV 2 Vejret
Vinteren er den årstid, hvor Danmark oftest bliver ramt af storme. Stormbarometeret viser dig, hvor stor risikoen er for storm i den kommende uge.
Torsdag og fredag passerer et kraftigt lavtryk lige nord om Danmark og giver os blæsende vejr med op til hård kuling og vindstød af stormstyrke.
Dog er prognosemodellerne også meget enige om, at det ikke bliver værre end dét - og risikoen for regulær storm er faldende.
I weekenden og i begyndelsen af næste uge ventes koldere vejr og svagere lavtryk i nærheden af Danmark, hvormed risikoen for storm er meget lav.
Risikoen for storm torsdag og fredag er 12 %.