TDC: Problemet med telefonopkald "skulle gerne være løst"
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et omfattende nedbrud hos Danmarks største mobiludbyder, der gav problemer med opkald mandag, skulle nu være løst.
Problemerne med TDCs netværk skulle nu være lokaliseret og løst. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Ifølge selskabet var der tale om en "generelle fejl" på telefonisystemet, der gav problemer mandag, hvilket betød, at mange kunder oplevede problemer med at foretage og modtage opkald.
Nedbruddet varede i godt og vel to timer fra 12-14 mandag. TDC vurderede overfor Ritzau at der var tale om 80 procent mobile opkald, som var påvirket, oplyste Jonas Sunn Torp, kommunikationschef i TDC, til Ritzau.
Flere mobilselskaber benytter sig af TDC's netværk, og derfor er flere udbydere omfattet af nedbruddet, her i blandt Telmore, og YouSee. TDC er dermed landets ubestridt største teleselskab med samlet 2,8 millioner mobilkunder ifølge selskabets sidste kvartalsregnskab.
Myndigheder ramt
En række myndigheder var også ramt af nedbruddet, har de oplyst på de sociale medier.
Det drejede sig bland andet om landets politikredse og regioner.
Teleselskabet har endnu ikke meldt ud, hvad præcist, der forårsagede nedbruddet.
TV 2 arbejder på at få en kommentar fra TDC, men det har ikke været muligt.