Unge på landet fritidsjobber mest
Foto: Andreas Beck / Ritzau Scanpix
Der er stor forskel på, hvor meget unge arbejder, afhængigt af om de kommer fra landet eller fra storbyen.
De helt unge fra øer som for eksempel Læsø og flere nordjyske landkommuner arbejder på livet løs, mens de 13 til 15-årige i de større byer sjældent har et fritidsjob efter skoletid.
Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Politiken.
Og det er der flere forklaringer på, siger Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea:
- Mange af de unge ude på øerne ved, at de skal flytte hjemmefra, når de er færdige med 9. klasse, for så skal de over til fastlandet for at gå i skole, og så har de brug for at tjene penge og lægge til side, siger hun.
Men forældrenes opdragelse spiller også en stor rolle i forhold til de unges flid:
- Forældrene i de store byer tænker ofte, at skolen skal passes for enhver pris, mens forældre på landet siger til deres børn, at de bare skal komme i gang, forklarer hun.
Unge på Læsø arbejder mest
Alene på Læsø arbejder næsten 60 procent af de 13 til 15-årige, mens det for eksempel kun er 15 procent af de unge i Aalborg, der har et fritidsarbejde.
Læsø |
58 procent |
Thisted |
27 procent |
Frederikshavn |
26 procent |
Morsø |
24 procent |
Brønderslev |
20 procent |
Jammerbugt |
20 procent |
Vesthimmerland |
20 procent |
Hjørring |
19 procent |
Rebild |
19 procent |
Mariagerfjord |
19 procent |
Aalborg |
15 procent |
Ifølge Jonas Felbo-Kolding, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, er der et større behov for, at de unge tjener deres egne penge på øerne og landet, hvor indkomsterne typisk er lavere end i byerne. Men traditioner spiller også ind:
- Nogle steder har der været tradition for at give en hånd med på landet. Børnene har hjulpet til i høsten, eller når kutteren kom ind med fisk. Det kan have skabt forskellige normer for, hvor meget og hvornår børn skal begynde at arbejde, siger han til Politiken og fortsætter:
- Det er nok også nemmere for de helt unge at finde et job på en ø som Læsø end i København og omegn. Vi har set østeuropæere overtage nogle af de jobs, som tidligere blev varetaget af de helt unge. Det har vi set med for eksempel omdeling af ugeaviser.
De flittigste i Norden
Generelt er danske unge mellem 13 og 17 år de flittigste i hele Norden, oplyser Nordea til TV 2. De arbejder nemlig hele året rundt, hvor unge i Sverige, Norge og Finland ikke arbejder nær så meget.
Fælles for de danske unge er, at de typisk har job efter skoletid i butikker, restauranter, caféer og lignende, men det er ikke alt arbejde, de unge må tage.
Arbejdstilsynet har lavet en liste med lettere arbejde uden tunge løft, som unge 13 til 15-årige må udføre,og det er typisk jobs inden for landbrug, gartneri, rideskoler, rengøring, ekspedition i butikker, restauranter og caféer. Listen af jobs kan du se herunder (artiklen fortsætter efter listen):
Tilladte jobs for unge mellem 13 og 15 år:
Hestestald: Lejlighedsvis udmugning af enkelte hestebokse.
Butik og supermarked: Lettere arbejde med modtagelse, sortering, optælling, prismærkning samt pakning af varer og emballage i butikker, supermarkeder og varehuse.
Kiosk og bager: Lettere ekspedition i mindre forretninger, for eksempel kiosker, bagerbutikker og grøntforretninger.
Rengøring og oprydning
Montering: Lettere manuel montering, dog ikke lodning og svejsning.
Malerarbejde: Lettere malearbejde, dog ikke sprøjtemaling.
Flaskedreng: Modtagelse og sortering af tomme flasker.
Manuelt arbejde: Lettere manuelt arbejde, f.eks. ilægning i poser, kuverter og æsker, kontrol og pudsning af færdige produkter samt håndtering af rent vasketøj.
Udbringning af aviser: Lettere budtjeneste, herunder internt piccoloarbejde, og udbringning af aviser og reklamer samt salg af aviser og lignende.
Bibliotek: Lettere arbejde med bogopsætning på biblioteker.
Tastearbejde: Lettere kontor- og tastearbejde.
Desinfektion af yvere: Lettere arbejde med desinfektion af koyvere og lignende med desinfektionsmidler og andre midler, der er godkendt til formålet af Fødevarestyrelsen. Midlerne må ikke være faremærkede eller indeholde organiske opløsningsmidler.
Forbrugerøkonom: Fritidsjob er godt for de unge
En ungdomsforsker peger på, at der er stor forskel på et ungdomsliv på landet og i byen - og det kan også være en af forklaringerne på, at der er geografisk forskel på de danske unges flid:
- Døgnet har nu engang kun 24 timer, så hvis du har mange fritidsaktiviteter, er der jo ikke tid til at arbejde, siger lektor Niels-Henrik Møller Hansen fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet til Politiken.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen er det alligevel forældrene, der opfordrer deres unge til at tage sig et fritidsjob, der har fat i det længste strå. Forskning viser nemlig, at fritidsjob ofte baner vejen for, at man gennemfører en ungdomsuddannelse, siger hun:
- Man lærer rigtig meget af at passe et job efter skole; man skal møde til tiden, og der er andre voksne og andre autoriteter, som man skal opføre sig ordentligt over for. Man får en masse færdigheder, som man ikke lærer i skolen, og de unge får øjnene op for, hvilken karriere de senere vil spore sig ind på.
Ifølge Danmarks Statistik har 20 procent af danske unge mellem 13 og 15 år et fritidsjob.