Vingegaard tager første sejr efter Tour-triumf
Thyboen Jonas Vingegaard var bedst på 3. etape af Cro Race, der sluttede på en kort, men stejl stigning.
Jonas Vingegaard skulle kun bruge tre dage på cyklen i et officielt løb på at tage sin første sejr efter triumfen i Tour de France.
Torsdag vandt den danske cykelstjerne 3. etape af Cro Race, som køres i Kroatien.
Han er nu nummer to samlet, hvor han er ét sekund efter Jonathan Milan.
Den bød på 157 kilometer fra Sinj til Primosten og sluttede på en kort, men særdeles stejl stigning, hvor rytterne undervejs også kørte på grus.
En større gruppe af ryttere kørte samlet op ad stigningen, inden Vingegaard kort før mål satte trumf på og de nærmeste konkurrenter til vægs.
Vingegaard vandt lige foran britiske Oscar Onley, mens den slovenske profil Matej Mohoric blev nummer tre. Danske Jonas Gregaard kom i mål som nummer otte, lidt over ti sekunder efter Vingegaard.
🇭🇷 #CRORace
— Team Visma | Lease a Bike (@vismaleaseabike) September 29, 2022
JONAS! 🔥 pic.twitter.com/TKA2A8xfRn