Tårnfalkene har slået sig ned
Hos en fugleentusiast er der masser at se på - og æg i reden.
- Der ryger jo nok et par timer i løbet af en dag.
Bent Lyngklip Kjeldgaard kan ikke lade være. Han følger med i, hvad der sker i den fuglekasse i hans have i Hillerslev i Thy, hvor to tårnfalke har slået sig ned.
Fugleentusiasten har installeret et kamera, så han kan følge med. Og der findes endda også en privat Facebook-gruppe, hvor man kan se nærmere på tårnfalkene.
- Fugle fascinerer mig bare rigtigt meget. Med de her tårnfalke er det mest spændende at følge med i deres familieliv, siger Bent Lyngklip Kjeldgaard.
Han er så fascineret af fugle, at han live-sender fra fuglekassen.
Han har haft kassen oppe i fire år, og kameraet kom op sidste år.