Hele businesscasen i Strandet er med stifterens egne ord ’rimelig håbløs’.

- Altså at skulle tjene penge på at rydde op efter andre. Det er ikke sådan, at vi har siddet og tænkt, at det her, det er et godt forretningskoncept, siger Julie Müller, stifter af miljøvirksomheden Strandet i Vorupør, og fortsætter:

- Det var mere, den anden vej rundt. Vi ville gerne arbejde med det her problem. Hvordan kan vi få en fornuftig økonomi ud af det?

Og med det udgangspunkt har virksomheden siden 2018 nu vokset sig til en størrelse, hvor både Julie Müller og hendes kompagnon Jens Wilhelm Jørgensen i dag kan leve af deres arbejde med Strandet. En virksomhed drevet af en sag.

- Jeg synes, det er vildt, vi ikke alle sammen er mere bekymrede. Det er jo vores miljø og klima, som afgør vores livskvalitet, siger hun.

Frihed og fleksibilitet er det vigtigste på bundlinjen for iværksætterne i streamingserien Bølgen, der kan ses på tvmidtvest.dk. Men i Strandet er det i høj grad også 'sagen', der driver værket.

- Vi føler, vi er med til at ændre noget i en positiv retning. Og så er det jo kun et plus med den frihed, vi har som selvstændige med den her virksomhed, hvor vi har muligheden for at være i naturen og nyde havet, siger Jens Wilhelm Jørgensen.  

Ren Rwanda

I dag har Strandet flere ben at stå på.

De arrangerer strandrensninger og formidler på den måde problemer med havplast til for eksempel skoleklasser.

De har et åbent værksted i Vorupør, hvor turister og lokale kan komme forbi og bliver klogere på havplast, genanvendelse og købe en kop kaffe eller havplast-souvenirs med hjem.

Og så løser de konsulentopgaver, hvor de blandt andet er med til at bidrage med viden om affald og kemi i havet og nørder CO2-regnskaber.

- Vi har jo bare prøvet at kaste nogle bolde op i luften for at se, hvor mulighederne er. Vi har jo ikke fra start haft andre lignende virksomheder at lade os inspirere af, siger Julie Müller.

Blev inspireret i Afrika

De første tanker om Strandet begyndte allerede at spire i 2014, hvor Julie Müller med baggrund som miljøgeograf blev inspireret i Rwanda.

Det var det første land, der forbød plastemballage og afholdte nationale oprydningsdage, og at se så rent et land midt i midten af Afrikas bunker af uhåndteret affald gjorde stort indtryk.

Siden har Strandet samlet knap 25.000 kilo affald på Vestkysten, og motivationen for at holde den lokale kyst ren er kun vokset, da Julie Müller for to år siden blev mor til Laurids.

- Den her planet skal jo gives videre til nogen andre, siger hun.

Grænserne rykker sig

Lige nu oplever hun, hvordan grænsen for, hvad vi accepterer af klimaforandringer bare rykker sig.

- Der sker nogle ting nu, som vi ikke troede ville ske for bare 10 år siden. Jeg kan da godt blive bekymret for, hvor meget det har rykket sig, når Laurids vokser op, siger hun.

Og så er der helt specifikt det, hun beskæftiger sig allermest med. Både professionelt og som surfer. Havet.

Efter det sidste år kom ud, at der længere sydpå var fundet store koncentrationer af PFAs i havet, har den dagsorden fyldt meget for Julie Müller og Strandet som virksomhed.

I chok over modstand

Derfor valgte de for et år siden også at gå mere aktiv ind i at undersøge problemstillingen.

De oplevede, at mange savnede svar på, hvor meget PFAS der egentlig var i havskummet, og hvilken betydning det har for dem, der surfer eller bader i havet.

Da de svar endnu ikke fandtes hos nogle myndigheder, gik de selv i gang med at samle ind til undersøgelserne gennem crowdfunding og på den måde skabe mere viden om problemets omfang.

- Viden er jo det første skridt til at ændre ting, siger Julie Müller og understreger, at det aldrig var tænkt som en skræmmekampagne:

- Vi gik ikke ud og sagde, at man skulle lade være med at tage til Vestkysten.

Ret chokeret over reaktioner

Derfor kom det også bag på dem, at der var folk, som var knap så begejstrede for crowfundingen.

- Jeg blev ærligt talt ret chokeret: "Hvad sker der her? siger Jens Wilhelm Jørgensen om de beskeder og henvendelser, de fik:

- Det skulle vi ikke blande os i, for det ville bare gøre det hele værre og ødelægge turismen.

Langt over grænseværdi

Det var en mavepuster, der fik dem til at genoverveje, om de overhovedet skulle gå ind i det. Men heldigvis var der også mange, der støttede crowdfundingen – ikke bare lokalt.

- Myndigheder og eksperter vendte også tilbage til os og sagde, at det var nogle vigtige ting at undersøge, fordi vi netop ikke har viden nok på det område, siger Jens Wilhelm Jørgensen.

I august fik de svar på prøverne fra havskummet. De lå mellem 145 og 500 gange over den vejledende grænseværdi.

I oktober kom resultatet fra blodprøver på 34 surfere, som heldigvis ikke viste en forhøjet koncentration af PFAS i blodet.

Strandet er stolt af, at de sammen med forskere har været med til at skabe mere viden om PFAS.

- Men det føles jo ikke, som om vi har vundet. Det er jo som frygtet. Vi har et miljøproblem, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre ved, siger Julie Müller, der nu alligevel føler sig lidt mere tryg ved at kaste sig ud i bølgerne.