Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vildt, at alle ikke er mere bekymrede: - Det er jo miljø og klima, som afgør vores livskvalitet

Foto: Sine Bach Jakobsen / TV MIDTVEST

Julie Müller synes, det er vildt, at vi ikke er mere bekymrede for vores miljø og klima. Hun vil med virksomheden Strandet skubbe på for mere viden.

Hele businesscasen i Strandet er med stifterens egne ord ’rimelig håbløs’.

- Altså at skulle tjene penge på at rydde op efter andre. Det er ikke sådan, at vi har siddet og tænkt, at det her, det er et godt forretningskoncept, siger Julie Müller, stifter af miljøvirksomheden Strandet i Vorupør, og fortsætter:

- Det var mere, den anden vej rundt. Vi ville gerne arbejde med det her problem. Hvordan kan vi få en fornuftig økonomi ud af det?

Og med det udgangspunkt har virksomheden siden 2018 nu vokset sig til en størrelse, hvor både Julie Müller og hendes kompagnon Jens Wilhelm Jørgensen i dag kan leve af deres arbejde med Strandet. En virksomhed drevet af en sag.

- Jeg synes, det er vildt, vi ikke alle sammen er mere bekymrede. Det er jo vores miljø og klima, som afgør vores livskvalitet, siger hun.

Frihed og fleksibilitet er det vigtigste på bundlinjen for iværksætterne i streamingserien Bølgen, der kan ses på tvmidtvest.dk. Men i Strandet er det i høj grad også 'sagen', der driver værket.

- Vi føler, vi er med til at ændre noget i en positiv retning. Og så er det jo kun et plus med den frihed, vi har som selvstændige med den her virksomhed, hvor vi har muligheden for at være i naturen og nyde havet, siger Jens Wilhelm Jørgensen.  

Ren Rwanda

I dag har Strandet flere ben at stå på.

De arrangerer strandrensninger og formidler på den måde problemer med havplast til for eksempel skoleklasser.

De har et åbent værksted i Vorupør, hvor turister og lokale kan komme forbi og bliver klogere på havplast, genanvendelse og købe en kop kaffe eller havplast-souvenirs med hjem.

Og så løser de konsulentopgaver, hvor de blandt andet er med til at bidrage med viden om affald og kemi i havet og nørder CO2-regnskaber.

- Vi har jo bare prøvet at kaste nogle bolde op i luften for at se, hvor mulighederne er. Vi har jo ikke fra start haft andre lignende virksomheder at lade os inspirere af, siger Julie Müller.

Blev inspireret i Afrika

De første tanker om Strandet begyndte allerede at spire i 2014, hvor Julie Müller med baggrund som miljøgeograf blev inspireret i Rwanda.

Det var det første land, der forbød plastemballage og afholdte nationale oprydningsdage, og at se så rent et land midt i midten af Afrikas bunker af uhåndteret affald gjorde stort indtryk.

Siden har Strandet samlet knap 25.000 kilo affald på Vestkysten, og motivationen for at holde den lokale kyst ren er kun vokset, da Julie Müller for to år siden blev mor til Laurids.

- Den her planet skal jo gives videre til nogen andre, siger hun.

Der sker nogle ting nu, som vi ikke troede ville ske for bare 10 år siden. Jeg kan da godt blive bekymret for, hvor meget det har rykket sig, når Laurids vokser op

Julie Müller, stifter af miljøvirksomheden Strandet i Vorupør

Grænserne rykker sig

Lige nu oplever hun, hvordan grænsen for, hvad vi accepterer af klimaforandringer bare rykker sig.

- Der sker nogle ting nu, som vi ikke troede ville ske for bare 10 år siden. Jeg kan da godt blive bekymret for, hvor meget det har rykket sig, når Laurids vokser op, siger hun.

Og så er der helt specifikt det, hun beskæftiger sig allermest med. Både professionelt og som surfer. Havet.

Efter det sidste år kom ud, at der længere sydpå var fundet store koncentrationer af PFAs i havet, har den dagsorden fyldt meget for Julie Müller og Strandet som virksomhed.

I chok over modstand

Derfor valgte de for et år siden også at gå mere aktiv ind i at undersøge problemstillingen.

De oplevede, at mange savnede svar på, hvor meget PFAS der egentlig var i havskummet, og hvilken betydning det har for dem, der surfer eller bader i havet.

Da de svar endnu ikke fandtes hos nogle myndigheder, gik de selv i gang med at samle ind til undersøgelserne gennem crowdfunding og på den måde skabe mere viden om problemets omfang.

- Viden er jo det første skridt til at ændre ting, siger Julie Müller og understreger, at det aldrig var tænkt som en skræmmekampagne:

- Vi gik ikke ud og sagde, at man skulle lade være med at tage til Vestkysten.

Ret chokeret over reaktioner

Derfor kom det også bag på dem, at der var folk, som var knap så begejstrede for crowfundingen.

- Jeg blev ærligt talt ret chokeret: "Hvad sker der her? siger Jens Wilhelm Jørgensen om de beskeder og henvendelser, de fik:

- Det skulle vi ikke blande os i, for det ville bare gøre det hele værre og ødelægge turismen.

Langt over grænseværdi

Det var en mavepuster, der fik dem til at genoverveje, om de overhovedet skulle gå ind i det. Men heldigvis var der også mange, der støttede crowdfundingen – ikke bare lokalt.

- Myndigheder og eksperter vendte også tilbage til os og sagde, at det var nogle vigtige ting at undersøge, fordi vi netop ikke har viden nok på det område, siger Jens Wilhelm Jørgensen.

I august fik de svar på prøverne fra havskummet. De lå mellem 145 og 500 gange over den vejledende grænseværdi.

I oktober kom resultatet fra blodprøver på 34 surfere, som heldigvis ikke viste en forhøjet koncentration af PFAS i blodet.

Strandet er stolt af, at de sammen med forskere har været med til at skabe mere viden om PFAS.

- Men det føles jo ikke, som om vi har vundet. Det er jo som frygtet. Vi har et miljøproblem, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal gøre ved, siger Julie Müller, der nu alligevel føler sig lidt mere tryg ved at kaste sig ud i bølgerne.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.