Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afsløring: Hollandske bomtrawlere smugler kokain i dansk farvand

Foto: Ole Jakobsen / TV 2

ARKIVFOTO.

Dårlig og ikke eksisterende kontrol i havne som Hanstholm og Thyborøn, giver internationale narkokarteller gode muligheder for at smugle i dansk farvand.

På de vestjyske havne går der historier om, at en af de lokale er blevet truet på livet i Thyborøn, og at mindst tre andre er slået ned af de såkaldte “pirater” i Hanstholm. 

TV 2 har fået bekræftet historierne fra flere kilder. Men ingen tør sige noget om, hvorfor de hollandske fiskere har fået det eksotiske øgenavn:

- Jeg har ikke lyst til at rippe op i det, siger en af dem, der sidste år blev slået ned af piraterne.

Ingen ønsker at få deres navn frem, da de frygter for repressalier. Nogen ved lidt. Andre næsten ingenting.

Og så er der dem, der ved mere, end de har lyst til. Dem, der har været helt tæt på:

Det er derfor, jeg siger, du skal passe på. Og det mener jeg virkelig, for de der hollændere er ikke til at spøge med. Mange af dem har en lidt blakket fortid. Forstået på den måde, at de er af den type, at hvis man begynder at gå dem i bedene, så vil du ligesom få at vide, at det skal du nok ikke gøre. Det er sådan pænt fortalt, og så kan du nok godt lægge 2 og 2 sammen og få 4 ud af det, lyder det fra en anonym lastbilschauffør. 

Drop-off-metoden 

Efter at have fulgt en række hollandske bomtrawleres trafik i den danske del af Nordsøen i to år, samt interviewet en lang række kilder i ind- og udland, kan TV 2 nu afdække, at det ikke kun er fisk, hollandske fiskere fanger i Nordsøen. Det er også kokain.

Men hvordan ender kokainen ude i de danske bølger? Hvordan finder kokainfiskerne det? Hvorfor er de små vestjyske havne nøje udvalgt af bagmændene? Og hvem er de?

En hollandsk fisker har indvilliget i at mødes, til trods for at han, efter eget udsagn, risikerer sit liv.

Da vi sætter os, gør fiskeren det klart, at han på ingen måde vil kunne genkendes:

- Jeg er nødt til at være 100 procent sikker. Ellers er jeg død. De er ‘crazy’.

Og at der er bestemte mennesker, han ikke vil tale om:

- Jeg ved det hele, men jeg kan ikke fortælle jer alt. Det her lort ødelægger ens liv.

Hvordan ved du det?

- Jeg har selv været en del af det. (...) De lokker med penge, og spørger, om du vil samle noget op én gang. Men når du først har gjort det én gang, kan du ikke komme ud af det igen. De forfølger dig resten af dit liv.

Den hollandske fisker fortæller, at smuglingen i Danmark typisk involverer de hollandske bomtrawlere, som er fiskekuttere på over 40 meter, der fisker ved at trække tonstunge bomme med metalkæder og net hen over havbunden.

Han understreger, at det ikke er alle bomtrawlerne, der smugler narko, men flere af dem.

Smuglingen foregår ved, at bomtrawleren langt ude i Nordsøen, hvor ingen ser dem, mødes med et stort containerskib typisk med frugt fra Sydamerika. Og om bord på dét er folk med forbindelse til sydamerikanske narkokarteller, der har pakket kokainen ind i vandtætte tasker.

Når de når Nordsøen, smider de taskerne over bord, fortæller fiskeren:

- De smider kokainen over bord fra det store skib med en lille bøje og en gps-sender. Bomtrawleren har så en lille modtager med positionen, og så lægger de sig bag det store skib, finder bøjen, og hiver det om bord.

Foto: TV2

Fordi bomtrawlere i forvejen sejler i et zigzag-mønster i forbindelse med deres fiskeri, er der ingen, der fatter mistanke. De plejer derfor at hive det op samme dag, som det bliver smidt overbord.

Hvis stofferne flyder for længe, risikerer man, at de går tabt, eller at de bliver fundet af andre.

Og det kan have fatale konsekvenser, fortæller den hollandske fisker:

- Så vil det ofte være boom.

Boom? Altså de skyder dig?

- Ja. Man hører også om folk, der bare forsvinder. Der er mange fiskere, der forsvinder.

Kokain skyller op på danske strande 

Den hollandske fisker mener, at narkobanderne ødelægger livet for alt for mange, og derfor vil han gerne fortælle, hvad han ved:

- Første gang vil de typisk bede dig om at samle 50 - 70 kilo op, men næste gang vil de have 200 kilo, så 300 kilo og til sidst skal du opsamle over et ton.

Og at der foregår noget lyssky i Nordsøen, kommer nok ikke som en overraskelse for folk på Vestkysten.

De seneste mange år er der med jævne mellemrum skyllet blokke med kokain op på de vestjyske strande, som tilfældige turister og strandgæster har fundet.

Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2

Og i april 2014 fik de mystiske, flydende pakker også menneskelige konsekvenser. Blandt andet for en 24-årig erhvervsfisker fra Hanstholm.

Ved et tilfælde fik han og to kolleger hele ni blokke kokain i deres net. Ifølge retsdokumenter var de pakket ind i “noget ballon-værk” i en sæk, som var fuld af vand.

TV 2 har talt med en af fiskerne fra kutteren, som siger, at “forkerte beslutninger blev taget på kort tid”, og i stedet for at indlevere kokainen til politiet, beholdt de tre fiskere den.

Den 24-årige fisker har forklaret i retten, at han holdt fest hver dag de næste 14 dage, hvor han delte ud af kokainen. Men en dag stod rockergruppen “Mongolerne” i hans hus og pegede på ham med en pistol, fordi de mente, at kokainen var deres.

Den unge fisker blev idømt otte års fængsel.

En central kilde fra det hollandske politi bekræfter over for TV 2, at hollandske bomtrawlere bruges til kokainsmugling i dansk farvand. De bekræfter ligeledes, at smuglingen trækker tråde til internationale narkokarteller.

Men hvilke skibe er det så, der smugler i Nordsøen? Det sætter TV 2 sig for at undersøge.

Tracking starter

Vi går derfor i gang med at tracke alle hollandske bomtrawleres færden i Nordsøen. Og ved hjælp af forskellige maritime overvågningsværktøjer kan vi se, at nogle af dem i løbet af to år sejler markant anderledes end de omkring 30 andre hollandske bomtrawlere, der hvert år lander fisk i danske havne.

Normalt fisker bomtrawlere frem og tilbage i det samme område i mange timer.

Men på nogle af piraternes ture driver de blot rundt i timevis – uden at fiske - som om de venter på noget.

Og flere gange laver de så pludselig nogle afstikkere fra deres vante fiskepladser, lægger sig i slipstrømmen på et stort skib, stopper, sætter farten op og sejler så direkte i havn.

Vi opdager også, at stort set alle bomtrawlerne slukker for deres positionssignal, når de fisker i Danmark. Det vanskeliggør kortlægningen betydeligt, men alligevel finder vi eksempler på, at seks bomtrawlere sejler mistænkeligt, når containerskibe nærmer sig.

Og det skal vise sig, at vi ikke er de eneste, der synes, at sejlmønstrene er opsigtsvækkende.

Mafia på Vestkysten?

Piraterne er dem, der oftest forsvinder fra radaren.

Men en sen aften i januar viser et af overvågningsværktøjerne pludselig, at flere af dem er på vej til Hanstholm for at losse.

Denne gang skal det dog vise sig, at de ikke kun kommer ad vandvejen.

På havnen kører også en stor, mørk luksusbil rundt, og bag rattet sidder ejeren af den hollandske pirat-flåde. Ved siden af ham sidder den mand, der betegnes som hans ”højre hånd”. Ham, der har styr på alt det praktiske omkring fiskekutterne.

Foto: TV2

Denne aften cruiser de rundt på havnefronten mellem deres skibe, og holder et vågent øje med forbipasserende.

Blandt andre to mænd, der sidder i hver deres bil.

Begge oplever, at den store, mørke bil kører helt hen til dem, og at chaufføren beder dem om at rulle vinduet ned:

- De kører deres bil så tæt op ad min, at jeg ikke kan åbne døren, og så spørger de, om jeg nyder udsigten, og hvad jeg laver der. Men det er på sådan en passiv-aggressiv måde, der gør, at jeg ikke tør at være der, siger den ene, som optog, da de to hollændere opsøgte ham.

Han lod som om, at han ringede hjem, men i stedet optog han seancen med sin telefon.

Mændene i bilen er de samme, som tidligere har truet folk i både Thyborøn og Hanstholm.

Og at knytnæverne sidder løst, får TV 2 selv at mærke.

For tre måneder senere, i forbindelse med en helt anden historie, henvender et TV 2-hold sig til en tilfældig hollandsk fisker for at spørge, hvad han mener om, at kontrollen er begyndt at holde ekstra øje med, om hollænderne sejler med slukket positionssignal.

Fiskeren viser sig at være den samme, som sad på passagersædet i den mørke luksusbil i Hanstholm måneder forinden. Og han gør det hurtigt klart, at han ikke ønsker at blive filmet. Men da journalisten og fotografen bliver stående, springer han over på kajen og slår begge i asfalten.

Efterfølgende slår han dem med mikrofon-stangen og jagter dem op til parkeringspladsen, hvor en forbipasserende filmer dem fra sin bil.

- I er jo nok kommet lidt for tæt på, siger en lastbilchauffør, der kender lidt til piraterne.

Vi møder ham på en jysk rasteplads, hvor ingen kan genkende ham. Han frygter ikke for sig selv, men for at der skal ske hans familie noget:

- Jeres kolleger blev jo slået ned. Måske sker der noget, der er værre for os. Det ved man først den dag, de står der. For de her fyre, de er ikke til at spøge med, siger han.

I mange år har han kørt fisk fra den danske vestkyst til Belgien, Frankrig og England. Men også til fiskeauktionshuse i Holland.

Og hér blev han en dag bedt om at køre med mere end fisk. Nemlig hvide kuverter.

Lastbilchaufføren fortæller, at han har fragtet op mod 30 kuverter fra Holland til Thyborøn og Hanstholm, og at han kender til flere chauffører, der har gjort det samme.

Proceduren var den samme hver gang. Forhandleren stak ham kuverten, og bad ham udtrykkeligt om at aflevere den til den hollandske skipper på bomtrawleren på vestkysten.

- Så sagde han: ”Lad være med at kigge, og lad være med at spørge”.

Men efter at have kørt med 8 – 10 kuverter, kiggede lastbilchaufføren alligevel. Og i kuverten fandt han mere end 10.000 euro.

- Jeg spurgte ham så, hvad det var, og hvorfor jeg skulle aflevere pengene, og dér fik jeg bare at vide, at jeg skulle holde min kæft. (...) Jeg ved, at nogle af de der gutter har med stoffer at gøre(...). Hvis du finder ud af lidt mere om dem, så vil du finde ud af, at de er en del af mafiaen. Nu har jeg givet dig et godt hint.

Foto: TV2

Samme melding lyder fra flere andre kilder, der på den ene eller anden måde har været tæt på piraterne, og som derfor ikke tør at stå frem med navn:

- Ja, det er mafiaen. De render rundt med skydevåben, ved jeg. Du skal passe på. Man træder jo ind på et område, hvor de enehersker. Du kommer jo i kløerne på en hel masse fra forskellige lande, og de er ikke alle sammen lige gode at have med at gøre, siger én.

- Jeg er hundrede procent sikker på, at ejeren er med i mafiaen. 100 procent sikker. Alle ved det. Alle er bange for ham, siger en anden.

Men kan det virkelig passe, at mafiaen opererer i dansk farvand? Og at de huserer steder som Hanstholm og Thyborøn?

Vores hollandske fisker signalerer, at han ikke ønsker at svare.

Men hvem står bag?

- Big people.

Big people?

- Ja. De viser ikke deres ansigt, for de har andre til at lave det beskidte arbejde. Du kommer aldrig til at se, hvem den reelle bagmand er, siger han.

Men det skal vise sig, at ”de store mænd” har tråde til nogle af de mest berygtede narkobander i Amsterdam, og at de blandt andet går målrettet efter økonomisk pressede, kristne fiskere fra en lille hollandsk havneby. Dem, der fisker i Danmark.

Kristne kokainfiskere

Klokken er netop slået 9.30, da hoveddørene én efter én går op i den lille fiskerlandsby Urk, der ligger en times kørsel nordøst for Amsterdam.

Indbyggere i alle aldre er iklædt deres fineste søndagstøj, og med biblen i hånden og et guldkors i øreflippen valfarter fiskere og deres familier ned ad de brostensbelagte gader mod en af byens mange kirker.

Urk er et meget lukket samfund, hvor alle kender alle, og hvor der hersker en stor mistro til regeringen. Til gengæld er der en stor tro på de højere magter. Urk er således det sted i Holland, hvor allerflest går i kirke i forhold til antallet af indbyggere - hele 94 procent.

- Vi fisker aldrig om søndagen. Det siger vores tro. Vi arbejder 6 dage om ugen, men den syvende dag er hellig. Det er den dag, Gud skabte verden, siger en ung skibsdreng, 24-årige Gilbert Bakker, som vi møder dagen efter på havnen, da han er ved at klargøre sin families trawler.

Urk huser Hollands absolut største kutterflåde, og langt størstedelen af de hollandske bomtrawlere, der fisker i dansk farvand, kommer fra netop Urk.

Også piraterne.

At urkerne er meget religiøse ses også i deres fiskemønstre i Danmark.

Langt de fleste planlægger nemlig deres fiskeri, så de kan komme i kirke om søndagen.

De stævner således ud fra Thyborøn eller Hanstholm mandag morgen og vender typisk retur torsdag eller fredag. Herfra hopper de ind i ventende biler, der kører dem hjem på weekend i Urk.

Men det er ikke alle de lokale fiskere, der har justeret deres moralske kompas rigtigt ind.

Det er nemlig blandt andet fra Urk, at narkosyndikaterne fra Amsterdam, har hvervet flere af de fiskere, der i stigende omfang har hjulpet med at smugle narkoen ind på det europæiske fastland.

Gilbert Bakker kender selv til flere tilfælde:

- I svære tider træffer folk nogle valg, som de ikke havde truffet, hvis fiskeriet havde været godt. Havde de tjent mange penge, havde de slet ikke overvejet det. Men hvis du er i en svær situation, hvor din motor for eksempel er gået i stykker, så… Ja, så ved jeg heller ikke, hvad jeg ville gøre, siger han og fortsætter:

- Hvis nu, der kom én og sagde: ”Mangler du penge? Du skal bare gøre en lille bitte ting for mig? Det er bare en enkelt gang?”… Ja, hvad skal man så svare?

Foto: TV2

Og netop urkerne er særligt udsatte, når det kommer til at blive opsøgt af narkobanderne, forklarer Shanna Mehlbaum, der er kriminolog, og har lavet et studie om smugling af narkotika ombord på fiskerskibe.

Stigende oliepriser, lave fiskepriser, Covid19 og Brexit har nemlig sendt mange hollandske fiskere ud i seriøse økonomiske problemer, og det udnytter banderne:

- Men når de kriminelle grupperinger tilbyder fiskerne penge, mod at de smugler noget i land, så glemmer de at sige, at det er ekstremt svært at slippe ud igen. Hvis du ønsker at stoppe, bliver du mindet om, hvad der kan ske med din familie, siger Shanna Mehlbaum og fortsætter:

- Vi har også hørt om eksempler, hvor der er blevet åbnet ild mod en fiskers hus.

De seneste år har der været tre store sager i Holland vedrørende narkotika, der bringes i land af fiskere.

Tre sager om kokainsmugling til søs

Higgins-sagen (2014)
En fiskerfamilie fra den hollandske by Den Oever blev arresteret for at forberede smugling til søs.

Puls-sagen (2015)
Bomtrawleren HD22 fra byen Den Helder blev taget med 700 kilo kokain.

Biels-sagen (2017)
Bomtrawleren Z-181 fra byen Urk blev taget med 261 kilo kokain. I dagene op til anholdelserne blev urker-familien, som ejede bomtrawleren, set sammen med fremtrædende medlemmer af Amsterdams kokain-mafia.

Forinden havde skibet ligget stille i et stykke tid i nærheden af et panamansk containerskib, og derfor slog politiet til, da de kom i havn.

Kilde: Zuiver op de graat?

Og alle tre har relationer til Amsterdams underverden.

Under retssagerne er det kommet frem, at flere af de hovedmistænkte fiskere, herunder en fiskerfamilie fra netop Urk, handlede i frygt.

Det bekræfter en anonym regeringskilde i Shanna Mehlbaums rapport:

- Han(fiskeren, red.) var rædselsslagen, og jeg forstår det godt. Fordi de mænd bogstavelig talt og billedlig talt kom meget tæt på. De vidste alt om ham; at han havde fået et barn, hvor hans forældre boede. Og det blev senere afsløret i krypterede beskeder, at de var parate til at kaste en bombe mod hans hus.

Særligt frygter fiskerne i Urk den marrokansk dominerede ‘mocro-mafia’ fra Amsterdam, som ifølge hollandske medier styrer kokainmarkedet i Holland, og “ikke er bange for at likvidere nogen”.

Men hvorfor har mocro-mafien udset sig Danmark? Og arbejder piraterne for dem?

”Meget mistænkeligt”

Vi viser vores kortlægning af de hollandske piraters sejlmønstre til Knud Erik Rasmussen, der har været specialkonsulent i Skats Maritime Skibskontrol i mange år.

Vi vil have endeligt bekræftet, om de kan være nogle af dem, der smugler i dansk farvand.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at I har fat i noget. Det er jeg fuldstændig sikker på, I har. Det er lige præcis sådan, de gør, siger han og peger på bomtrawleren, der lægger sig i kølvandet af et containerskib og slukker motoren:

- Det er meget mistænkeligt.

Knud Erik Rasmussen har lavet utallige undersøgelser af skibe til søs og i havne, og han har flere gange været med til at finde kokain - blandt andet ved at bruge præcis samme fremgangsmåde som vores, fortæller han:

- Det er klart, at hvis jeg havde set de tracks, da jeg var ansat, så ville jeg have kørt op og hilst på den kutter, når den kom i land. Det er der ingen tvivl om. Det ser mærkeligt ud.

Men hvorfor lige Danmark?

Tilbage på det hemmelige mødested trækker vores hollandske fisker på skuldrene af, at der kun er tre kuttere i Holland, der er blevet afsløret af politiet inden for de seneste år.

Og at ingen hollændere er snuppet i Danmark.

Ifølge den hollandske fisker er der en helt indlysende grund til at bruge dansk farvand. Det er “meget nemt”, fordi kontrollen - modsat Holland - er “nærmest ikke eksisterende”.

Den udlægning bakkes op af både den hollandske politikilde og kriminologen:

- Fiskerne siger altid, at Nordsøen er kæmpestor. Selvom de kan overvåges, så kan du ikke se, hvad der faktisk foregår. Og når de kommer ind til land, så er der meget sjældent inspektioner - det er ekstremt let for dem at smugle, siger Shanna Mehlbaum.

Bomtrawlerne er store nok til at kunne skjule mange hundrede kilo stoffer, og bliver stofferne skjult mellem fiskene, er det svært for hundene at snuse sig frem til dem blandt de cirka 480 kasser.

Normalt bliver fiskene losset ind i en lastbil, når de kommer i land. Det vil derfor ikke være mistænkeligt, hvis en varebil kører en ekstra gang for at køre stofferne væk, siger kriminologen.

Fiskerne kan også nemt gemme dem i deres private sportstasker, som de tager med hjem i weekenden.

Foto: TV2

Eksperterne er i tvivl om, hvad der sker med stofferne, når først de er nået i land i Danmark.

Men ifølge den hollandske fisker bliver kokainen transporteret via landevej tilbage til Holland, hvor den deles op, inden den distribueres ud til Europa igen.

På den måde er Danmark en slags ny port for kokainen ind til Europa.

Og når risikoen for at blive taget i Danmark er lille, og pengene er store, er det nemt som fisker at falde i, fortæller han.

Hvor mange penge taler vi om?

- Af det, jeg kender til, så bliver man betalt per kilo, og markedsprisen er omkring 23.000 euro for et kilo. Så hvis vi samler 1.000 kilo op, og vi får 8 procent, så er det godt 1,8 millioner euro(knap 13 millioner danske kroner, red.), men så er der både til os, der samler det op, og til crewet på den store båd. Det er det, de plejer at gøre.

Den hollandske fisker ville dog ønske, han aldrig havde sagt ja:

- De forfølger dig resten af livet. På en eller anden måde har jeg lært at leve med det, men det giver dig mange problemer, man er nødt til at gøre en masse ting i skjul. Faktisk har man to liv.

Ingen overraskelse

På havnen i Thyborøn møder vi manden i termojakken igen.

- Goddaw du, siger han, mens mågerne skriger lige over os.

Det er halvandet år siden, han stod skeptisk og så på bomtrawlerne, der lossede. Og da han hører om vores fund - narkosmugling til søs, våben i inderlommen og mafiaens tilstedeværelse i Thyborøn - er han da heller ikke spor overrasket.

- Næh, siger han opgivende:

- For du rammer jo lige plet. Det er jo det, de gør. Lige derude i Nordsøen. (...) De bryder loven i hverdagene, og så beder de om tilgivelse om søndagen.

Han håber dog, at myndighederne vil gøre noget mere for at stoppe dem, for som han siger; ”det er så tydeligt, at de har gang i noget, når de kører rundt her. Det lyser jo op”.

Indtil det sker, vil han nøjes med at betragte dem.

Vi rejser os og kigger ud på havnefronten. Nogle få hundrede meter fra os, ligger en af de hollandske pirater. Den sorte, mørke luksusbil er der også. Og rundt om hjørnet holder en lastbil og venter.

Snart skal de alle hjem til Urk på weekend.

Har du oplysninger om smugling til søs, så send os dit tip på kokainsmugling@tv2.dk.


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.