ARKIVFOTO. Foto: Ole Jakobsen / TV 2
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Afsløring: Hollandske bomtrawlere smugler kokain i dansk farvand

Dårlig og ikke eksisterende kontrol i havne som Hanstholm og Thyborøn, giver internationale narkokarteller gode muligheder for at smugle i dansk farvand.

På de vestjyske havne går der historier om, at en af de lokale er blevet truet på livet i Thyborøn, og at mindst tre andre er slået ned af de såkaldte “pirater” i Hanstholm. 

TV 2 har fået bekræftet historierne fra flere kilder. Men ingen tør sige noget om, hvorfor de hollandske fiskere har fået det eksotiske øgenavn:

- Jeg har ikke lyst til at rippe op i det, siger en af dem, der sidste år blev slået ned af piraterne.

Ingen ønsker at få deres navn frem, da de frygter for repressalier. Nogen ved lidt. Andre næsten ingenting.

Og så er der dem, der ved mere, end de har lyst til. Dem, der har været helt tæt på:

Det er derfor, jeg siger, du skal passe på. Og det mener jeg virkelig, for de der hollændere er ikke til at spøge med. Mange af dem har en lidt blakket fortid. Forstået på den måde, at de er af den type, at hvis man begynder at gå dem i bedene, så vil du ligesom få at vide, at det skal du nok ikke gøre. Det er sådan pænt fortalt, og så kan du nok godt lægge 2 og 2 sammen og få 4 ud af det, lyder det fra en anonym lastbilschauffør. 

Drop-off-metoden 

Efter at have fulgt en række hollandske bomtrawleres trafik i den danske del af Nordsøen i to år, samt interviewet en lang række kilder i ind- og udland, kan TV 2 nu afdække, at det ikke kun er fisk, hollandske fiskere fanger i Nordsøen. Det er også kokain.

Men hvordan ender kokainen ude i de danske bølger? Hvordan finder kokainfiskerne det? Hvorfor er de små vestjyske havne nøje udvalgt af bagmændene? Og hvem er de?

En hollandsk fisker har indvilliget i at mødes, til trods for at han, efter eget udsagn, risikerer sit liv.

Da vi sætter os, gør fiskeren det klart, at han på ingen måde vil kunne genkendes:

- Jeg er nødt til at være 100 procent sikker. Ellers er jeg død. De er ‘crazy’.

Og at der er bestemte mennesker, han ikke vil tale om:

- Jeg ved det hele, men jeg kan ikke fortælle jer alt. Det her lort ødelægger ens liv.

Hvordan ved du det?

- Jeg har selv været en del af det. (...) De lokker med penge, og spørger, om du vil samle noget op én gang. Men når du først har gjort det én gang, kan du ikke komme ud af det igen. De forfølger dig resten af dit liv.

Den hollandske fisker fortæller, at smuglingen i Danmark typisk involverer de hollandske bomtrawlere, som er fiskekuttere på over 40 meter, der fisker ved at trække tonstunge bomme med metalkæder og net hen over havbunden.

Han understreger, at det ikke er alle bomtrawlerne, der smugler narko, men flere af dem.

Smuglingen foregår ved, at bomtrawleren langt ude i Nordsøen, hvor ingen ser dem, mødes med et stort containerskib typisk med frugt fra Sydamerika. Og om bord på dét er folk med forbindelse til sydamerikanske narkokarteller, der har pakket kokainen ind i vandtætte tasker.

Når de når Nordsøen, smider de taskerne over bord, fortæller fiskeren:

- De smider kokainen over bord fra det store skib med en lille bøje og en gps-sender. Bomtrawleren har så en lille modtager med positionen, og så lægger de sig bag det store skib, finder bøjen, og hiver det om bord.

Foto: TV2

Fordi bomtrawlere i forvejen sejler i et zigzag-mønster i forbindelse med deres fiskeri, er der ingen, der fatter mistanke. De plejer derfor at hive det op samme dag, som det bliver smidt overbord.

Hvis stofferne flyder for længe, risikerer man, at de går tabt, eller at de bliver fundet af andre.

Og det kan have fatale konsekvenser, fortæller den hollandske fisker:

- Så vil det ofte være boom.

Boom? Altså de skyder dig?

- Ja. Man hører også om folk, der bare forsvinder. Der er mange fiskere, der forsvinder.

Kokain skyller op på danske strande 

Den hollandske fisker mener, at narkobanderne ødelægger livet for alt for mange, og derfor vil han gerne fortælle, hvad han ved:

- Første gang vil de typisk bede dig om at samle 50 - 70 kilo op, men næste gang vil de have 200 kilo, så 300 kilo og til sidst skal du opsamle over et ton.

Og at der foregår noget lyssky i Nordsøen, kommer nok ikke som en overraskelse for folk på Vestkysten.

De seneste mange år er der med jævne mellemrum skyllet blokke med kokain op på de vestjyske strande, som tilfældige turister og strandgæster har fundet.

Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2
Foto: TV2

Og i april 2014 fik de mystiske, flydende pakker også menneskelige konsekvenser. Blandt andet for en 24-årig erhvervsfisker fra Hanstholm.

Ved et tilfælde fik han og to kolleger hele ni blokke kokain i deres net. Ifølge retsdokumenter var de pakket ind i “noget ballon-værk” i en sæk, som var fuld af vand.

TV 2 har talt med en af fiskerne fra kutteren, som siger, at “forkerte beslutninger blev taget på kort tid”, og i stedet for at indlevere kokainen til politiet, beholdt de tre fiskere den.

Den 24-årige fisker har forklaret i retten, at han holdt fest hver dag de næste 14 dage, hvor han delte ud af kokainen. Men en dag stod rockergruppen “Mongolerne” i hans hus og pegede på ham med en pistol, fordi de mente, at kokainen var deres.

Den unge fisker blev idømt otte års fængsel.

En central kilde fra det hollandske politi bekræfter over for TV 2, at hollandske bomtrawlere bruges til kokainsmugling i dansk farvand. De bekræfter ligeledes, at smuglingen trækker tråde til internationale narkokarteller.

Men hvilke skibe er det så, der smugler i Nordsøen? Det sætter TV 2 sig for at undersøge.

Tracking starter

Vi går derfor i gang med at tracke alle hollandske bomtrawleres færden i Nordsøen. Og ved hjælp af forskellige maritime overvågningsværktøjer kan vi se, at nogle af dem i løbet af to år sejler markant anderledes end de omkring 30 andre hollandske bomtrawlere, der hvert år lander fisk i danske havne.

Normalt fisker bomtrawlere frem og tilbage i det samme område i mange timer.

Men på nogle af piraternes ture driver de blot rundt i timevis – uden at fiske - som om de venter på noget.

Og flere gange laver de så pludselig nogle afstikkere fra deres vante fiskepladser, lægger sig i slipstrømmen på et stort skib, stopper, sætter farten op og sejler så direkte i havn.

Vi opdager også, at stort set alle bomtrawlerne slukker for deres positionssignal, når de fisker i Danmark. Det vanskeliggør kortlægningen betydeligt, men alligevel finder vi eksempler på, at seks bomtrawlere sejler mistænkeligt, når containerskibe nærmer sig.

Og det skal vise sig, at vi ikke er de eneste, der synes, at sejlmønstrene er opsigtsvækkende.

Mafia på Vestkysten?

Piraterne er dem, der oftest forsvinder fra radaren.

Men en sen aften i januar viser et af overvågningsværktøjerne pludselig, at flere af dem er på vej til Hanstholm for at losse.

Denne gang skal det dog vise sig, at de ikke kun kommer ad vandvejen.

På havnen kører også en stor, mørk luksusbil rundt, og bag rattet sidder ejeren af den hollandske pirat-flåde. Ved siden af ham sidder den mand, der betegnes som hans ”højre hånd”. Ham, der har styr på alt det praktiske omkring fiskekutterne.

Foto: TV2

Denne aften cruiser de rundt på havnefronten mellem deres skibe, og holder et vågent øje med forbipasserende.

Blandt andre to mænd, der sidder i hver deres bil.

Begge oplever, at den store, mørke bil kører helt hen til dem, og at chaufføren beder dem om at rulle vinduet ned:

- De kører deres bil så tæt op ad min, at jeg ikke kan åbne døren, og så spørger de, om jeg nyder udsigten, og hvad jeg laver der. Men det er på sådan en passiv-aggressiv måde, der gør, at jeg ikke tør at være der, siger den ene, som optog, da de to hollændere opsøgte ham.

Han lod som om, at han ringede hjem, men i stedet optog han seancen med sin telefon.

Mændene i bilen er de samme, som tidligere har truet folk i både Thyborøn og Hanstholm.

Og at knytnæverne sidder løst, får TV 2 selv at mærke.

For tre måneder senere, i forbindelse med en helt anden historie, henvender et TV 2-hold sig til en tilfældig hollandsk fisker for at spørge, hvad han mener om, at kontrollen er begyndt at holde ekstra øje med, om hollænderne sejler med slukket positionssignal.

Fiskeren viser sig at være den samme, som sad på passagersædet i den mørke luksusbil i Hanstholm måneder forinden. Og han gør det hurtigt klart, at han ikke ønsker at blive filmet. Men da journalisten og fotografen bliver stående, springer han over på kajen og slår begge i asfalten.

Efterfølgende slår han dem med mikrofon-stangen og jagter dem op til parkeringspladsen, hvor en forbipasserende filmer dem fra sin bil.

- I er jo nok kommet lidt for tæt på, siger en lastbilchauffør, der kender lidt til piraterne.

Vi møder ham på en jysk rasteplads, hvor ingen kan genkende ham. Han frygter ikke for sig selv, men for at der skal ske hans familie noget:

- Jeres kolleger blev jo slået ned. Måske sker der noget, der er værre for os. Det ved man først den dag, de står der. For de her fyre, de er ikke til at spøge med, siger han.

I mange år har han kørt fisk fra den danske vestkyst til Belgien, Frankrig og England. Men også til fiskeauktionshuse i Holland.

Og hér blev han en dag bedt om at køre med mere end fisk. Nemlig hvide kuverter.

Lastbilchaufføren fortæller, at han har fragtet op mod 30 kuverter fra Holland til Thyborøn og Hanstholm, og at han kender til flere chauffører, der har gjort det samme.

Proceduren var den samme hver gang. Forhandleren stak ham kuverten, og bad ham udtrykkeligt om at aflevere den til den hollandske skipper på bomtrawleren på vestkysten.

- Så sagde han: ”Lad være med at kigge, og lad være med at spørge”.

Men efter at have kørt med 8 – 10 kuverter, kiggede lastbilchaufføren alligevel. Og i kuverten fandt han mere end 10.000 euro.

- Jeg spurgte ham så, hvad det var, og hvorfor jeg skulle aflevere pengene, og dér fik jeg bare at vide, at jeg skulle holde min kæft. (...) Jeg ved, at nogle af de der gutter har med stoffer at gøre(...). Hvis du finder ud af lidt mere om dem, så vil du finde ud af, at de er en del af mafiaen. Nu har jeg givet dig et godt hint.

Foto: TV2

Samme melding lyder fra flere andre kilder, der på den ene eller anden måde har været tæt på piraterne, og som derfor ikke tør at stå frem med navn:

- Ja, det er mafiaen. De render rundt med skydevåben, ved jeg. Du skal passe på. Man træder jo ind på et område, hvor de enehersker. Du kommer jo i kløerne på en hel masse fra forskellige lande, og de er ikke alle sammen lige gode at have med at gøre, siger én.

- Jeg er hundrede procent sikker på, at ejeren er med i mafiaen. 100 procent sikker. Alle ved det. Alle er bange for ham, siger en anden.

Men kan det virkelig passe, at mafiaen opererer i dansk farvand? Og at de huserer steder som Hanstholm og Thyborøn?

Vores hollandske fisker signalerer, at han ikke ønsker at svare.

Men hvem står bag?

- Big people.

Big people?

- Ja. De viser ikke deres ansigt, for de har andre til at lave det beskidte arbejde. Du kommer aldrig til at se, hvem den reelle bagmand er, siger han.

Men det skal vise sig, at ”de store mænd” har tråde til nogle af de mest berygtede narkobander i Amsterdam, og at de blandt andet går målrettet efter økonomisk pressede, kristne fiskere fra en lille hollandsk havneby. Dem, der fisker i Danmark.

Kristne kokainfiskere

Klokken er netop slået 9.30, da hoveddørene én efter én går op i den lille fiskerlandsby Urk, der ligger en times kørsel nordøst for Amsterdam.

Indbyggere i alle aldre er iklædt deres fineste søndagstøj, og med biblen i hånden og et guldkors i øreflippen valfarter fiskere og deres familier ned ad de brostensbelagte gader mod en af byens mange kirker.

Urk er et meget lukket samfund, hvor alle kender alle, og hvor der hersker en stor mistro til regeringen. Til gengæld er der en stor tro på de højere magter. Urk er således det sted i Holland, hvor allerflest går i kirke i forhold til antallet af indbyggere - hele 94 procent.

- Vi fisker aldrig om søndagen. Det siger vores tro. Vi arbejder 6 dage om ugen, men den syvende dag er hellig. Det er den dag, Gud skabte verden, siger en ung skibsdreng, 24-årige Gilbert Bakker, som vi møder dagen efter på havnen, da han er ved at klargøre sin families trawler.

Urk huser Hollands absolut største kutterflåde, og langt størstedelen af de hollandske bomtrawlere, der fisker i dansk farvand, kommer fra netop Urk.

Også piraterne.

At urkerne er meget religiøse ses også i deres fiskemønstre i Danmark.

Langt de fleste planlægger nemlig deres fiskeri, så de kan komme i kirke om søndagen.

De stævner således ud fra Thyborøn eller Hanstholm mandag morgen og vender typisk retur torsdag eller fredag. Herfra hopper de ind i ventende biler, der kører dem hjem på weekend i Urk.

Men det er ikke alle de lokale fiskere, der har justeret deres moralske kompas rigtigt ind.

Det er nemlig blandt andet fra Urk, at narkosyndikaterne fra Amsterdam, har hvervet flere af de fiskere, der i stigende omfang har hjulpet med at smugle narkoen ind på det europæiske fastland.

Gilbert Bakker kender selv til flere tilfælde:

- I svære tider træffer folk nogle valg, som de ikke havde truffet, hvis fiskeriet havde været godt. Havde de tjent mange penge, havde de slet ikke overvejet det. Men hvis du er i en svær situation, hvor din motor for eksempel er gået i stykker, så… Ja, så ved jeg heller ikke, hvad jeg ville gøre, siger han og fortsætter:

- Hvis nu, der kom én og sagde: ”Mangler du penge? Du skal bare gøre en lille bitte ting for mig? Det er bare en enkelt gang?”… Ja, hvad skal man så svare?

Foto: TV2

Og netop urkerne er særligt udsatte, når det kommer til at blive opsøgt af narkobanderne, forklarer Shanna Mehlbaum, der er kriminolog, og har lavet et studie om smugling af narkotika ombord på fiskerskibe.

Stigende oliepriser, lave fiskepriser, Covid19 og Brexit har nemlig sendt mange hollandske fiskere ud i seriøse økonomiske problemer, og det udnytter banderne:

- Men når de kriminelle grupperinger tilbyder fiskerne penge, mod at de smugler noget i land, så glemmer de at sige, at det er ekstremt svært at slippe ud igen. Hvis du ønsker at stoppe, bliver du mindet om, hvad der kan ske med din familie, siger Shanna Mehlbaum og fortsætter:

- Vi har også hørt om eksempler, hvor der er blevet åbnet ild mod en fiskers hus.

De seneste år har der været tre store sager i Holland vedrørende narkotika, der bringes i land af fiskere.

Tre sager om kokainsmugling til søs

Higgins-sagen (2014)
En fiskerfamilie fra den hollandske by Den Oever blev arresteret for at forberede smugling til søs.

Puls-sagen (2015)
Bomtrawleren HD22 fra byen Den Helder blev taget med 700 kilo kokain.

Biels-sagen (2017)
Bomtrawleren Z-181 fra byen Urk blev taget med 261 kilo kokain. I dagene op til anholdelserne blev urker-familien, som ejede bomtrawleren, set sammen med fremtrædende medlemmer af Amsterdams kokain-mafia.

Forinden havde skibet ligget stille i et stykke tid i nærheden af et panamansk containerskib, og derfor slog politiet til, da de kom i havn.

Kilde: Zuiver op de graat?

Og alle tre har relationer til Amsterdams underverden.

Under retssagerne er det kommet frem, at flere af de hovedmistænkte fiskere, herunder en fiskerfamilie fra netop Urk, handlede i frygt.

Det bekræfter en anonym regeringskilde i Shanna Mehlbaums rapport:

- Han(fiskeren, red.) var rædselsslagen, og jeg forstår det godt. Fordi de mænd bogstavelig talt og billedlig talt kom meget tæt på. De vidste alt om ham; at han havde fået et barn, hvor hans forældre boede. Og det blev senere afsløret i krypterede beskeder, at de var parate til at kaste en bombe mod hans hus.

Særligt frygter fiskerne i Urk den marrokansk dominerede ‘mocro-mafia’ fra Amsterdam, som ifølge hollandske medier styrer kokainmarkedet i Holland, og “ikke er bange for at likvidere nogen”.

Men hvorfor har mocro-mafien udset sig Danmark? Og arbejder piraterne for dem?

”Meget mistænkeligt”

Vi viser vores kortlægning af de hollandske piraters sejlmønstre til Knud Erik Rasmussen, der har været specialkonsulent i Skats Maritime Skibskontrol i mange år.

Vi vil have endeligt bekræftet, om de kan være nogle af dem, der smugler i dansk farvand.

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at I har fat i noget. Det er jeg fuldstændig sikker på, I har. Det er lige præcis sådan, de gør, siger han og peger på bomtrawleren, der lægger sig i kølvandet af et containerskib og slukker motoren:

- Det er meget mistænkeligt.

Knud Erik Rasmussen har lavet utallige undersøgelser af skibe til søs og i havne, og han har flere gange været med til at finde kokain - blandt andet ved at bruge præcis samme fremgangsmåde som vores, fortæller han:

- Det er klart, at hvis jeg havde set de tracks, da jeg var ansat, så ville jeg have kørt op og hilst på den kutter, når den kom i land. Det er der ingen tvivl om. Det ser mærkeligt ud.

Men hvorfor lige Danmark?

Tilbage på det hemmelige mødested trækker vores hollandske fisker på skuldrene af, at der kun er tre kuttere i Holland, der er blevet afsløret af politiet inden for de seneste år.

Og at ingen hollændere er snuppet i Danmark.

Ifølge den hollandske fisker er der en helt indlysende grund til at bruge dansk farvand. Det er “meget nemt”, fordi kontrollen - modsat Holland - er “nærmest ikke eksisterende”.

Den udlægning bakkes op af både den hollandske politikilde og kriminologen:

- Fiskerne siger altid, at Nordsøen er kæmpestor. Selvom de kan overvåges, så kan du ikke se, hvad der faktisk foregår. Og når de kommer ind til land, så er der meget sjældent inspektioner - det er ekstremt let for dem at smugle, siger Shanna Mehlbaum.

Bomtrawlerne er store nok til at kunne skjule mange hundrede kilo stoffer, og bliver stofferne skjult mellem fiskene, er det svært for hundene at snuse sig frem til dem blandt de cirka 480 kasser.

Normalt bliver fiskene losset ind i en lastbil, når de kommer i land. Det vil derfor ikke være mistænkeligt, hvis en varebil kører en ekstra gang for at køre stofferne væk, siger kriminologen.

Fiskerne kan også nemt gemme dem i deres private sportstasker, som de tager med hjem i weekenden.

Foto: TV2

Eksperterne er i tvivl om, hvad der sker med stofferne, når først de er nået i land i Danmark.

Men ifølge den hollandske fisker bliver kokainen transporteret via landevej tilbage til Holland, hvor den deles op, inden den distribueres ud til Europa igen.

På den måde er Danmark en slags ny port for kokainen ind til Europa.

Og når risikoen for at blive taget i Danmark er lille, og pengene er store, er det nemt som fisker at falde i, fortæller han.

Hvor mange penge taler vi om?

- Af det, jeg kender til, så bliver man betalt per kilo, og markedsprisen er omkring 23.000 euro for et kilo. Så hvis vi samler 1.000 kilo op, og vi får 8 procent, så er det godt 1,8 millioner euro(knap 13 millioner danske kroner, red.), men så er der både til os, der samler det op, og til crewet på den store båd. Det er det, de plejer at gøre.

Den hollandske fisker ville dog ønske, han aldrig havde sagt ja:

- De forfølger dig resten af livet. På en eller anden måde har jeg lært at leve med det, men det giver dig mange problemer, man er nødt til at gøre en masse ting i skjul. Faktisk har man to liv.

Ingen overraskelse

På havnen i Thyborøn møder vi manden i termojakken igen.

- Goddaw du, siger han, mens mågerne skriger lige over os.

Det er halvandet år siden, han stod skeptisk og så på bomtrawlerne, der lossede. Og da han hører om vores fund - narkosmugling til søs, våben i inderlommen og mafiaens tilstedeværelse i Thyborøn - er han da heller ikke spor overrasket.

- Næh, siger han opgivende:

- For du rammer jo lige plet. Det er jo det, de gør. Lige derude i Nordsøen. (...) De bryder loven i hverdagene, og så beder de om tilgivelse om søndagen.

Han håber dog, at myndighederne vil gøre noget mere for at stoppe dem, for som han siger; ”det er så tydeligt, at de har gang i noget, når de kører rundt her. Det lyser jo op”.

Indtil det sker, vil han nøjes med at betragte dem.

Vi rejser os og kigger ud på havnefronten. Nogle få hundrede meter fra os, ligger en af de hollandske pirater. Den sorte, mørke luksusbil er der også. Og rundt om hjørnet holder en lastbil og venter.

Snart skal de alle hjem til Urk på weekend.

Har du oplysninger om smugling til søs, så send os dit tip på kokainsmugling@tv2.dk.


Efterårsvejret vil gradvist indtage Danmark i løbet af næste uge.

Hvis man sætter pris på det flotte og lune septembervejr, er denne weekend nok sidste chance for at komme ud og nyde det.

Allerede på mandag vil højtrykket forlade os, og mere omskifteligt efterårsvejr bliver en realitet.

Solrig lørdag, men tågen kan drille

Weekenden starter ud med flot solskinsvejr til store dele af landet lørdag.

Foto: TV 2 Vejr / GRAF

Dog er natten til lørdag både klar, kølig og stille, og netop derfor er der risiko for tæt tåge.

For de fleste vil solen bryde frem allerede om formiddagen, men ved de østvendte kyster kan tåge og lavthængende skyer rulle ind over land ud på eftermiddagen.

Prognosekort for lørdag eftermiddag klokken 16.30. Foto: TV 2 Vejr / GRAF

Temperaturen topper mellem 18 og 23 grader, og vinden vil være svag til jævn fra skiftende retninger.

I de fleste landsdele kan højtliggende skyer sløre solen i løbet af eftermiddagen, men det ændrer ikke på, at langt de fleste vil opleve en flot solskinsdag.

Op til 22 grader søndag

Solen kommer igen frem til en fin tørvejrsdag søndag, men der vil fortsat være risiko for tåge først på dagen.

Prognosekort for søndag eftermiddag. Foto: TV 2 Vejr / GRAF

I løbet af dagen vil nogle højthængende skyer passere landet og sløre solen i perioder.

Luften forbliver lun, og temperaturen vil ligge mellem 17 og 22 grader om eftermiddagen.

Efteråret ankommer i næste uge

Weekenden er sandsynligvis sidste chance for at nyde det flotte sensommervejr.

Foto: TV 2 Vejr

Den nye uge starter med skyer, og fra mandag eftermiddag kommer de første regnbyger ind fra vest. Derefter vil vejret gradvist blive køligere, mere blæsende og omskiftligt.


Foto:

Peter fik et chok efter gåtur på stranden: 'Katastrofalt' syn mødte ham

Den tidligere miljømedarbejder kalder det trist.

Peter Holm, der er tidligere miljømedarbejder, kom forleden dag gående på stranden ved Skagen. Her blev han mødt af et 'katastrofalt' syn ifølge ham selv.

- Jeg tænke, at det var godt nok voldsomt, konstaterer han.

På stranden ligger der nemlig store mængder af fedtemøg. Både i vandet, i vandkanten og på land, og udover at det ikke er en fryd for øjet, så lugter det også kvalmende.

- Det er den begyndende svovl og brinte lugt, der begynder at komme i forbindelse med omsætningen af bakterier på algerne, der ligger her.

- Det er tydeligt, konstaterer Peter Holm.

Påvirker turismen

Selvom algerne ikke er farlige, så er de altså stadig et problem ifølge Peter Holm.

- Det er et kæmpe problem. Jeg vil gå så langt at sige, at en stor del af vores indre danske farvande er døende på grund af blandt andet det her, understreger han.

Hvert år besøger over en million mennesker toppen af Danmark, som er det særlige sted, hvor Skagerrak og Kattegat mødes.

- Det er trist. Det er ikke et kønt syn, og jeg kunne forestille mig, turisterne synes, det ser træls ud og lugter skidt, påpeger han.

- Der er også mange turisterhverv, som er afhængige af et rent havmiljø blandt andet lyst- og erhvervsfiskeri, tilføjer han.

Administrerende turistdirektør i Destination NORD, Tonny Skovsted Thorup, er heller ikke begejstret ved udsigten til den nye forureningstrussel. Han har sendt en mail til Gylle.dk

”Vi er selvfølgelig kede af, at der optræder fedtemøg langs de danske kyster, og det er en udvikling, vi følger med i og er i dialog med kommunerne om.”, skriver han til mediet

Landbruget er synderen

Peter Holm forklarer, at fedtemøg er en fælles betegnelse for marine alger, som findes alle steder i vores havmiljø, men når de bliver begunstiget af så store nærringsstoftilførsler, som vi har set i år på grund af de store nedbørsmængder, så bliver der skyllet store mængder næringsstoffer ud fra landbrugsarealer via vandløb og dræn, som ender i havmiljøet, og det påvirker algevæksten.

- Det er lidt som en græsplæne. Jo mere næring, de får, jo hurtigere vokser de, forklarer han.

Han fortæller, at forskning fra Aarhus Universitet viser, at hovedparten af kvælstoftilførslen til de marine områder kommer fra landbruget med cirka 70 procent. 10 procent kommer fra spildevandet fra for eksempel åløb og industrien, og de sidste 20 procent kommer fra for eksempel flytransport i luften.

- Man er nødt til at reducere kvælstoftilførslen fra landbruget gevaldigt, hvilket man er i gang med at forhandl i trepartsaftalen, som er lavet i folketinget. En af løsningsmodellerne er, at tage landbrugsarealer ud. Der skal reduceres på landbrudsarealet til de marineområder, før det hjælper, konstaterer Peter Holm.

Har der ikke altid været fedtemøg, så det ikke som sådan er landbrugets skyld?

- Der har altid været alger i vandet også den type, der hedder fedtemøg, men det er landbrugets udledninger, der primært er årsagen til, at det blomstre sådan op. Det er nærringsstofkoncentrationen i det marine miljø, der er for høj.

- Det har ikke været der i de her mængder, hvor strandene er dækket af det, påpeger Peter Holm.

- Det rør os ikke en skid

Peter Holm påpeger, at der ikke er fisk, fordi der ikke er levemulighed for fiskene på grund af algerne.

- Fedtemøget sætter sig på de gode planter som for eksempel ålegræs, der er et godt opvækstområde for mange fiskearter, når den forsvinder, så forsvinder fiskene også, forklarer han.

TV2 Nord fangede fredag to fiskere ved havnen, der udmærket ved, hvad fedtemøg er. Det er dog ikke noget, de ser som et problem, selvom Peter Holm påpeger, at det er.

- Det er noget slim ude i vandet, der stiger op for bunden, tror jeg, vi ser det daglig. Det har altid været der, det er ikke et nyt fænomen, konstaterer Peter Friis.

Men der er kommet mere af det?

- Det siger du, men det, tror jeg ikke, der er, konstaterer han.

Det er ikke noget, der påvirker dig som fisker?

- Nej, det gør det ikke, understreger Peter Friis

- Det rør os ikke en skid, stemmer makkeren Hasse Jakobsen i.

Fremtiden er positiv

Selvom Peter Holm ser med stor alvor på de mange alger, så er han dog stadig fortrøstningsfuld for fremtiden.

- Fremtidsudsigterne er forhåbentlig positive, fordi regeringen forhandler om den indgået trepartsaftale, som er lavet omkring at forbedre vandmiljøet ved blandt andet at udtage landbrugsarealer. I det øjeblik, at nærringsstoftilførslen bliver reduceret, vil de her problemer forsvinde over tid. Det er ikke noget, der lige sker, men vi vil ret hurtigt kunne se en effekt, afslutter Peter Holm.


Foto: Tor Løkken

Han bliver kaldt ”bonderøven” i klassen – og det tager han som en kompliment

10-årige Niklas Bjerg er vild med maskiner, traktorer og livet på landet.

Under en varmelampe på en gård mellem Tversted og Bindslev står et lille lam. Lammets mor havde ikke mælk, og derfor skal lammet have mælkeerstatning i de første uger for at kunne overleve.

Det er en opgave, som 10-årige Niklas hygger sig med at hjælpe med om morgenen, inden han skal i skole.

- Jeg kan godt lide at passe dyr. De er dejlige at sidde med. Man er ikke alene, hvis man har et dyr – så har man noget fællesskab, siger han og aer lammet på ryggen.

Se første afsnit af ”Æ Knejt” her – artiklen fortsætter under programmet.

Se første afsnit af Æ Knejt her.

I klassen kalder de andre elever ham en bonderøv, fortæller han stolt.

For det er livet på landet med alt, hvad det indebærer, der trækker i Niklas, som TV2 Nord følger i serien Æ Knejt.

Svært i skolen

Lige så let, som det er for Niklas at deltage i aktiviteterne hjemme på gården, lige så svært er det for ham at følge med i skolen.

Niklas er nemlig stærkt ordblind.

- Det er ikke svært for ham at være en god kammerat eller en ordentlig elev, men alt ud over det er sindssygt svært, og som ordblind kan man nemt komme bagefter, siger Kristina Møller Andersen, der er mor til Niklas.

Foto: Tor Løkken

Et sted, hvor Niklas derimod aldrig har været bagefter, er, når det gælder motorer og maskiner.

Da han var omkring fire år, sad han i en traktor sammen med sin far for første gang, og siden da har den nu 10-årige ’knejt’ prøvet lidt af hvert hjemme på gården.

 - Først var det den lille røde traktor, så var det havetraktor, så var det 430’eren, boxeren og 400’eren, remser Niklas op.

- Jeg bliver glad

Som otteårig fik Niklas lov til selv at sætte sig bag rattet, og i sommerferien står han tidligt op for at vende hø på marken.

Ikke fordi, han skal, men fordi, han ikke kan lade være.

- Han blomstrer, når han kommer hjem med skolebussen, går ud i værkstedet og tager overalls og sikkerhedstræsko på. Så har han det bare godt. Så fungerer det for ham, siger Kristina Møller Andersen.

Niklas er lidt af en samler, og han og hans mor har en diskussion om, hvad der skal smides ud. Foto: Tor Løkken

Niklas kan godt mærke, at han skiller sig lidt ud fra de andre drenge på hans alder, men det gør ikke så meget.

- De andre er meget interesserede i spil som for eksempel Fortnite. Jeg spiller også lidt, men det har ikke været min interesse, siger han.

Når Niklas endelig spiller computerspil, er det mest landbrugsspil, der trækker. For ham er der ikke noget, der kan hamle op med maskiner og motorer.

- Det er sjovt at ligge og køre traktor. Det betyder meget. Jeg bliver glad, siger han.

Se Æ Knejt længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Det er ikke for sarte næser, at gå på dækket på en sandsuger, mens den pumper havvand og sand op. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Derfor sejler et stort skib lavt i nordjysk havn

Sand fra Limfjordens munding bliver til cement på Aalborg Portland.

Hvis du tager en tur til Hals inden mandag, og ser et stort skib ligge lavt i sejlrenden, så er der en god grund til det.

Sejlrenden er nemlig ved at blive renset og uddybet, og en sandsuger arbejder i denne uge i døgndrift på at hente tusindvis af tons sand op fra Limfjorden. I alt 1200 kubikmeter sand i timen bliver pumpet op fra sejlrenden i Limfjorden.

- Jeg synes, det er fantastisk, konstaterer Mogens Pedersen, der er terminalmanager hos Aalborg Portland.

Det er Havnens Samarbejdsudvalg, der består af Aalborg Hav, Aalborg Portland og Nordjyllandsværket, der fire til fem gange om året bestiller en sandsuger til at rense sejlrenden i Limfjorden, og leverer det oppumpede sand til Aalborg Portland.

Hver gang sandsugeren kommer, tager det en uges tid, og der bliver skrællet 15-20 centimer af sejlrenden. I alt godt 22.000 tons sand.

- Det er ikke kun prisen. Det er lige så meget, det samarbejde, der er. Det miljøaftryk det giver. Der skal jo nogen lastbiler til for at køre 22.000 tons sand af 40 tons per læs i forhold til, sandbåden her, den kommer ind, forklarer Mogens Pedersen.

På dækket af sandsugeren lugter der af råddent æg. Gammelt mudder og sand fra havets bund ligner umiddelbart ikke noget, der kan genbruges til cement, men det kan det.

- Efter et par uger, så ligner det den fineste hvide sandstrand, smiler Mogens Pedersen.

Det tager et par timers arbejde at fylde sandsugeren, og herefter er der et par timers sejlads til Aalborg Portland for at læsse af. Sådan fortsætter det 24 timer i døgnet, indtil cementfabrikkens lager er fyldt op igen.

Bare rolig der er ingen lugt på indslaget, men til gengæld kan du se, hvordan de pumper sand op fra Limfjordens bund.

Foto: Dansk Folkeparti

Ny spidskandidat: Majbritt skal kæmpe om vælgernes gunst i Inger- og Metteland

Hun blev næstformand, da det så allersværest ud for Dansk Folkeparti. Nu er hun partiets nye spidskandidat til folketingsvalget i Nordjylland.

Det bliver Majbritt Birkholm, der skal kæmpe om de nordjyske vælgeres gunst mod blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD), når der senest 31. oktober 2026 skal afholdes folketingsvalg i Danmark.

- Det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg er vild med Nordjylland og nordjyderne, og jeg ser frem til at stille op, siger den nyslåede folketingskandidat.

Hvis navnet vækker genklang, er det nok fordi, du har stiftet bekendtskab med hende under det seneste valg til Europa-Parlamentet.

Men der er nok en større chance for, at du ikke har stiftet bekendtskab med hende endnu. For den 43-årige vestjyde er endnu et relativt ukendt navn i politik, selvom hun har været medlem af Dansk Folkeparti i ti år og næstformand i partiet i godt halvandet år.

Og for nogle politikere kunne det i den sammenhæng måske godt være angstprovokerende at kæmpe om de samme stemmer som to markante politikere, der på godt og ondt i hvert fald ikke er ukendte i nordjysk sammenhæng, nemlig statsminister Mette Frederiksen (S) og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

- Det ser jeg som en udfordring, der er spændende og sjov. Selvfølgelig kæmper vi om nogle af de samme vælgere. Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti har i hvert fald lighedspunkter på politikken. Men det handler jo i bund og grund om at repræsentere de vælgere, der bor i Nordjylland, og det kan godt være, jeg ikke har så meget politisk erfaring, men jeg ved, hvordan det er at være borger og have et ganske almindeligt job.

Hun har både været købmand, politibjetjent og nu vil hun gerne ind i Folketinget. Foto: Dansk Folkeparti

Fik øjenåbner efter datters død

Men Majbritt Birkholm besidder måske også mere mod end gennemsnitsdanskeren.

Som 18-årig kastede hun sig ud i at åbne sin egen købmandsbutik i vestjyske Handbjerg, og hun var for en stund enlig mor i København, mens hun gik på politiskolen.

- Jeg ved ikke, om jeg er mere modig end de fleste, men jeg er i hvert fald ikke en lemming. Hvis alle går den ene vej, så spørger jeg, om det nu også er det rigtige. Da jeg mistede min datter for mange år siden, fik jeg en øjenåbner; for hvad ville jeg bruge resten af mit liv på? Det, jeg kom ud med på den anden side med, var, at der ikke var noget, der skulle holde mig tilbage, siger Majbritt Birkholm om tabet af sin ufødte datter.

Derfor tøvede hun heller ikke, da Dansk Folkeparti befandt sig i deres hidtil største krise.

Både store DF-profiler som Kristian Thulesen Dahl, Lise Bech og Liselott Blixt havde forladt partiet, og også vælgerne havde svigtet. men det gav kun Majbritt Birkholm mere blod på tanden.

- Da vi havde vores helt store nedtur, fik jeg ondt i maven over, at det parti, som jeg tror på, var i så dårlig forfatning. Hvis ikke nogen tør steppe op, så er der ikke noget DF, tænkte jeg. Der var ikke nogen, der vidste, hvem jeg var, men det vidste de efter kort tid, siger hun og fortæller videre, at hendes helt store forbillede er partiets stifter, Pia Kjærsgaard.

Store ligheder mellem nord og vest

Men hun har før tænkt tanken om at stille op i politik. Men på grund af hendes arbejde som politiefterforsker har anonymitet været et vilkår.

- Jeg var hverken på Facebook, Instagram eller Twitter, inden jeg blev næstformand, så det har været en stejl læringskurve, siger den nyslåede folketingskandidat med et grin.

Men selvom hun stadig arbejder som efterforsker, har hun alligevel valgt at stikke næsen frem.

- Jeg er meget bevidst om, at der bliver holdt godt øje med, hvad jeg ytrer mig om. Jeg må gerne have en holdning ud fra mine erfaringer, og det liv, jeg har været igennem. Men jeg har brugt meget energi på at sørge for, at jeg har den rigtige kasket på i den rigtige sammenhæng.

- Det nytter ikke at råbe af fjernsynet, hvis man ikke tør gå ind i den kamp, siger Majbritt Birkholm om sit entre i folketingsvalget. Foto: Dansk Folkeparti

Selvom hun endnu ikke har vundet de nordjyske vælgeres gunst, ser hun store ligheder i de problematikker, som de vestjyske og nordjyske kommuner kæmper med og mod.

For skal man dø tidligere, fordi man er nord- eller vestjyde og der er længere til behandling og lægen, spørger Majbritt Birkholm retorisk.

- Der tror jeg, at hvis man selv bor i provinsen med tre børn, og skolerne bliver nedlagt og busserne ikke kører, så har man et helt andet forhold til de problemstillinger.

For vælgerne er der en del lighedspunkter mellem jeres, Danmarksdemokraternes og Socialdemokraternes politik. Hvordan vil du markere DF, så vælgerne rent faktisk kender forskel?

- Det er ret så tydeligt, hvis vælgerne sætter sig ind i, hvad politikerne siger, og hvordan de stemmer i folketingssalen. Det kan godt være, man vil have grænsekontrol eller kriminelle udlændinge ud, men er der handling bag? Når vi i DF snakker tørklædeforbud, stemmer vi også for, slutter Majbritt Birkholm.