Årsagen til gårdbrand skal undersøges nærmere

Politiets teknikere skal se nærmere på en brand i en ubeboet landejendom syd for Aars.

Nordjyllands Beredskab modtog lørdag aften klokken 20.08 en alarm om, at der  var  brand i en landejendom på adressen Herredsvej 44 sydvest for Aars.

Ejendommen er nedlagt og ubeboet, og ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Torben Larsen var der gået ild i en af længerne.

Branden var kraftig, og beredskabet fra Aars fik assistance fra stationerne i Farsø og Aalestrup, og der blev også rekvireret en kran fra Beredskabsstyrelsen i Thisted.

Ifølge vagtchefen har der været brandfolk til stede ved ejendommen hele natten, og først søndag ved 09-tiden har beredskabet forladt stedet.

- Brandårsagen er ukendt, så nu er det op til politiets teknikere at finde ud af årsagen, siger Torben Larsen.

Brand 2
Video: Per Frank Paulsen

Seneste nyt

fra Nordjylland