Astralis kom til Aars - folk stod i kø for en autograf
Astralis er verdenskendte inden for e-sporten. De har vundet massevis af konkurrencer - og temmelig store pengepræmier.
Det verdenskendte hold inden for e-sporten Counter Strike, Astralis, er her til aften på besøg i Aars til et fan-arrangement. Her kunne deres fans møde spillerne i egen høje person.
Et sted mellem 250 og 400 fans mødte op til arrangementet, hvor der blandt andet var rig mulighed for at stille spørgsmål til spillerne, der er blandt verdens bedste i CS:GO.
En af de mange fans, Mathias, var kommet flere timer i forvejen for at være sikker på at kunne få en god plads til arrangementet. Med sig havde han desuden fem trøjer med navnene på de oprindelige spillere, som han gerne ville have signeret.
- Det her er meget stort, sagde han glad til TV2 Nord.
Astralis spilleren Andreas Højsleth har hjemme i Aars, og han var glad for at arrangementet var velbesøgt.
- Vi prøver at vise flaget, når vi kan og turneringskalenderen tillader det, sagde han, mens han signerede en trøje.