Kirsten Moesgaard bliver løsgænger i Vesthimmerland

Kisten Moesgaard har med øjeblikkelig virkning sagt farvel til Konservative.

Kirsten Moesgaard, byrådsmedlem i Vesthimmerland og medlem af regionsrådet, bliver løsgænger og siger dermed farvel til Konservative med øjeblikkelig virkning. Det skriver hun i en pressemeddelelse.

Årsagen er udtalelser fra Ernst Pindstrup Sørensen, formand for Konservative i Vesthimmerland, i den forgangne uge i dagspressen og flere ugeaviser, og de betyder altså at Kirsten Moesgaard forlader partiet.

Hun fortsætter som løsgænger i både byråd og regionsråd med uformindsket styrke, og skriver i pressemeddelelsen, at hun vil arbejde kontruktivt på tværs af både partiskel og kommunegrænser.

Kirsten Moesgaard, der er fra Farsø, meddelte allerede allerede i august sidste år, at hun ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg ikke ville genopstille for Konservative. Hun fortalte i december sidste år til TV2 Nord, at hun fra flere sider var blevet opfordret til at stille op for dem, men at hendes politiske karriere fremadrettet ikke var lagt fast endnu.


Seneste nyt

fra Nordjylland