Seneste nyt

fra Nordjylland

'Mand er kørt på scooter ind i lygtepæl, er meget fuld' lød anmeldelse på

En 52-årig mand havde en hård lørdag aften.

Her formåede han nemlig - i alkoholpåvirket tilstand - at brage ind i en lygtepæl på sin scooter. 

Det gjorde han på Skolegade i Farsø klokken 02.51.

Og anmeldelsen lød da også med de meget rammende ord: 

'Mand er kørt på scooter ind i lygtepæl, er meget fuld.'

- Det var en uregistreret scooter, han kørte på, og han blev først indmeldt som traume, da patruljen var bange for indre blødninger i maveregionen på ham, siger Jesper Fredsgaard fra Nordjyllands Politi i Hobro. 

Heldigvis for manden (og ikke lygtepælen) kunne hospitalet fortælle, at der ingen livsfare og alvorlig skade var.

- Det er nok scooteren og lygtepælen, der har det værst, slutter Jesper Fredsgaard.

Politiet afventer stadig blodprøven på manden for at se, hvor høj promillen var.