SENESTE NYT:

65.000 ledige vaccinetider - men ikke alle kan booke

Så sent som i går opfordrede Region Nordjylland til, at nordjyderne skulle gå ind og booke en tid til vaccination. Men det er ikke alle, der kan se de ledige tider, fordi det er afhængigt af, hvilken vaccine man skal have.

Der er ikke nogen ledige tider til vaccination. 

Det er lige nu beskeden, som nogle nordjyder får, når de går ind for at bestille en tid til vaccination mod corona. Det bekræfter Lene Linnemann (SF), 2. næstformand i regionsrådet. 

Det er de borgere, der er indkaldt til at få en Moderna-vaccine, som kan opleve problemet, mens de, der er indkaldt til at blive stukket med Pfizer, nemt kan bestille en tid.  

- Det er ikke alle vaccinesteder, der har flere Moderna-vacciner. Det får de løbende, siger Lene Linnemann og fortsætter med en opfordring: 

- Enten skal man vente et par dage og så forsøge at gå ind og booke en ny tid, eller hvis man har muligheden, skal man køre hen til et andet vaccinested, hvor der er Moderna, siger Lene Linnemann, der ikke ved, om det er et landsdækkende problem. 

65.000 ledige tider 

Tidligere i dag fortalte TV2 Nord, at der var tale om en teknisk fejl, men det er ikke tilfældet, fortæller Lene Linnemann. Siden da har hun nemlig fundet ud af, at det alene handler om, hvilken vaccine borgeren er inviteret til at få - om det er Moderna eller Pfizer. 

Lige nu er der 65.000 ledige vaccinetider i Region Nordjylland, og 50.000 af de tider er til Pfizer-vaccinen, mens der er 15.000 tider til Moderna. 

Ifølge Lene Linnemann er det ikke muligt at flytte borgerne fra en Moderna-vaccine til en Pfizer, så de har mulighed for at booke en tid. Det vil være for stor en opgave, fortæller hun. 

- Det giver ikke mening. Det vil der være for stor spildtid med, siger Lene Linnemann. 

Hun opfordrer til, at man kontakter regionens coronahotline, hvis man har brug for hjælp. 

Kurt Bech

play Fart og fælleskab: Langt liv med italienske motorcykler

Allan Olsen

play I 40 år har Allan Olsen fra ”Fresse” sunget om hverdagens dramaer

Lotte Andersen sygeplejerske 2

play Lotte siger snart stop som sygeplejerske: - Det er noget, der kører i baghovedet hele tiden

Turister valfarter til Thy

Rekord efter rekord - turisterne valfarter til Thy

Kurt Bech

play Fart og fælleskab: Langt liv med italienske motorcykler

Allan Olsen

play I 40 år har Allan Olsen fra ”Fresse” sunget om hverdagens dramaer

Til forsiden

Til forsiden