Aalborg Håndbold hev sejren hjem på et hængende hår

Det blev kun lige akkurat til en sejr til Aalborg Håndbold, da de lørdag eftermiddag vandt over Skjern Håndbold med resultatet 27-26.

Der var spænding til næsten sidste sekund, da Aalborg Håndbold mødte Skjern Håndbold på udebane lørdag eftermiddag.

Skjern Håndbold gik til pause med en føring på 12-11, og i anden halvleg kom nordjyderne foran med fem mål, men med et halvt minut tilbage af kampen var der atter udlignet. Men 10 sekunder før tid kunne Lukas Sandell sætte det afgørende sejrsmål ind til resultatet 27-26.

Topscorer fra Aalborg Håndbold blev Aron Pálmarsson med syv mål.

Næste uge skal spillerne fra Aalborg Håndbold møde henholdsvis HC Vardar 1961 20. oktober og Skive Håndbold 23. oktober.


Seneste nyt

fra Nordjylland