Seneste nyt

fra Nordjylland

Aalborg var bagud med fem mål mod Skjern: Tog alligevel sejren

Mange af kampene i denne sæson for Aalborg Håndbold i Herreligaen har været ganske suveræne sejre. Det var det ikke søndag aften, da holdet spillede mod Skjern på udebane. 

Midt i anden halvleg var Aalborg bagud med fem mål ved stillingen 19-14 - alligevel lykkedes det Landin og kompagni at trække sejren i land. Det endte med at blive en sejr på 21-24 til Aalborg Håndbold. 

Og en af vendepunkterne blev, at Niklas Landin kom ind på målet efter 42 minutter, hvor Skjern derefter kun lavede to mål i den sidste periode af kampen. 

Dog var Aalborg Håndbold allerede i problemer i første halvleg, og det meste af kampen igennem var de bagud, men sådan skulle det ikke gå. 

Med sejren bevarer Aalborg Håndbold sin suveræne plads som nummer et i Herreligaen, hvor holdet har vundet alle kampe i den bedste danske håndboldrække.