Formanden for Erhverv Norddanmark langer ud efter modstanderne i debatten om den 3. Limfjordsforbindelse.
Igen og igen kommer der nye problemer, og når det ene argument er modbevist, så kommer der nye problemer fra modstanderne af den 3. Limfjordsforbindelse.
Det mener i hvert fald Rasmus Haugaard, der er formand for Erhverv Norddanmark.
- Jeg står og trækker på smilebåndet, fordi jeg synes, det er meget symptomatisk for, hvordan den debat har været de sidste fem-otte år, siger Rasmus Haugaard.
Gennem de seneste mange år har argumenterne for og imod en 3. Limfjordsforbindelse været mange, og det var igen på dagsordenen i TV2 Nords seneste debatprogram Fokus.
- Efter det (den 3. Limfjordsforbindelse, red.) er blevet besluttet, så kommer modstanderne vedholdende med nye synspunkter. De synspunkter bliver stille og roligt tilbagevist eller løst, siger Rasmus Haugaard.
- Der er ikke blevet tilbagevist noget som helst. Antallet af argumenter er vokset, og I har ikke tilbagevist noget som helst, siger Per Clausen, der er rådmand i Klima og Miljø.
Spørgsmålstegn ved prøver
Motorvejsforbindelsen over Egholm er vedtaget, og efter planen kan anlægsarbejdet begynde i 2025.
Der har blandt andet været foretaget en stor miljøkonsekvensvurdering i 2021, og der har været undersøgelser af asbest. Men det er ikke noget, hvor resultaterne har stoppet planerne.
Besynderlig metode til at undersøge for asbest
Alligevel mener hverken Per Clausen eller Louise Faber, der er formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, at der er kommet beviser for, at deres argumenter er modbevist.
- Jeres bedste argument er sådan set, at det er besluttet, og der er rigtig mange, der går ind for det, siger Per Clausen.
Louise Faber stiller samtidig spørgsmålstegn til de asbest-prøver, der blev taget fra fjordbunden.
- Vi ved, man tog 30 prøver, og man brugte fire af dem til at undersøge, om der var asbest. Og vi ved, man har brugt en besynderlig metode til at undersøge de her sediment-analyser.
VIDEO: Se hele debatprogrammet om den 3. Limfjordsforbindelse herunder:
Analyserne viste ingen betydelige mængder af asbest, men ifølge Per Clausen er det andre prøver, som er relevante.
- Man siger, der er begrænset asbest i bunden af Limfjorden, men det ændrer ikke på den helt store diskussion, om det er asbest, der ligger på land. Jeg synes, det er en underlig måde at tilbagevise ting på, siger Per Clausen.
Men det preller af på Rasmus Haugaard.
- Synspunkterne bliver stille og roligt tilbagevist eller løst. Om det er asbest på bunden af Limfjorden, eller vi skal betale tilkørselsveje og hver eneste gang, så sker det, at man finder på noget nyt, og der er et problem - indtil det også bliver tilbagevist, siger Rasmus Haugaard.
- Hvorfor sker det her? Har man reelt saglig anledning til at påpege ting, eller er det, fordi man har et brændende ønske for at stoppe det her for enhver pris.
Men ifølge både Louise Faber og Per Clausen er alle spørgsmålstegn, som er blevet rejst saglige.
- Vi hitter ikke på, og vi har haft ret i alt vores kritik. Samtlige rapporter om linjeføring er blevet underkendt. Miljøministeriet skrev til Vejdirektoratet efter rapporten (om miljøkonsekvensvurdering, red.) i 2021, at den ikke var tilstrækkelig, og de var nødt til lave dens vurderinger om i forhold til Bilag 4-arter, Natura 2000-områder og især drikkevandet, siger Louise Faber.
Men der blev jo ikke fundet asbest. Så der har I vel ikke ret?
- Det var en foreløbig rapport, der kom fra Sweco, der blev sendt til Transportministeriet. Det er ikke Vejdirektoratets vurdering, der er blevet offentliggjort. Vejdirektoratet har til opgave, at kvalitetssikre det, som Sweco har undersøgt, og vi ved ikke, hvordan Vejdirektoratet forholder sig til den rapport.
- Vi venter på Vejdirektoratets kvalitetssikring, lyder det.
