Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bølgerne går højt i studiet: - Hvorfor sker det her?

Formanden for Erhverv Norddanmark langer ud efter modstanderne i debatten om den 3. Limfjordsforbindelse.

Igen og igen kommer der nye problemer, og når det ene argument er modbevist, så kommer der nye problemer fra modstanderne af den 3. Limfjordsforbindelse. 

Det mener i hvert fald Rasmus Haugaard, der er formand for Erhverv Norddanmark.

- Jeg står og trækker på smilebåndet, fordi jeg synes, det er meget symptomatisk for, hvordan den debat har været de sidste fem-otte år, siger Rasmus Haugaard. 

Gennem de seneste mange år har argumenterne for og imod en 3. Limfjordsforbindelse været mange, og det var igen på dagsordenen i TV2 Nords seneste debatprogram Fokus. 

- Efter det (den 3. Limfjordsforbindelse, red.) er blevet besluttet, så kommer modstanderne vedholdende med nye synspunkter. De synspunkter bliver stille og roligt tilbagevist eller løst, siger Rasmus Haugaard. 

- Der er ikke blevet tilbagevist noget som helst. Antallet af argumenter er vokset, og I har ikke tilbagevist noget som helst, siger Per Clausen, der er rådmand i Klima og Miljø. 

Spørgsmålstegn ved prøver

Motorvejsforbindelsen over Egholm er vedtaget, og efter planen kan anlægsarbejdet begynde i 2025. 

Der har blandt andet været foretaget en stor miljøkonsekvensvurdering i 2021, og der har været undersøgelser af asbest. Men det er ikke noget, hvor resultaterne har stoppet planerne. 

Besynderlig metode til at undersøge for asbest

Alligevel mener hverken Per Clausen eller Louise Faber, der er formand for Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, at der er kommet beviser for, at deres argumenter er modbevist. 

- Jeres bedste argument er sådan set, at det er besluttet, og der er rigtig mange, der går ind for det, siger Per Clausen. 

Louise Faber stiller samtidig spørgsmålstegn til de asbest-prøver, der blev taget fra fjordbunden. 

- Vi ved, man tog 30 prøver, og man brugte fire af dem til at undersøge, om der var asbest. Og vi ved, man har brugt en besynderlig metode til at undersøge de her sediment-analyser. 

VIDEO: Se hele debatprogrammet om den 3. Limfjordsforbindelse herunder:

Analyserne viste ingen betydelige mængder af asbest, men ifølge Per Clausen er det andre prøver, som er relevante. 

- Man siger, der er begrænset asbest i bunden af Limfjorden, men det ændrer ikke på den helt store diskussion, om det er asbest, der ligger på land. Jeg synes, det er en underlig måde at tilbagevise ting på, siger Per Clausen.  

Men det preller af på Rasmus Haugaard. 

- Synspunkterne bliver stille og roligt tilbagevist eller løst. Om det er asbest på bunden af Limfjorden, eller vi skal betale tilkørselsveje og hver eneste gang, så sker det, at man finder på noget nyt, og der er et problem - indtil det også bliver tilbagevist, siger Rasmus Haugaard. 

- Hvorfor sker det her? Har man reelt saglig anledning til at påpege ting, eller er det, fordi man har et brændende ønske for at stoppe det her for enhver pris. 

Men ifølge både Louise Faber og Per Clausen er alle spørgsmålstegn, som er blevet rejst saglige. 

- Vi hitter ikke på, og vi har haft ret i alt vores kritik. Samtlige rapporter om linjeføring er blevet underkendt. Miljøministeriet skrev til Vejdirektoratet efter rapporten (om miljøkonsekvensvurdering, red.) i 2021, at den ikke var tilstrækkelig, og de var nødt til lave dens vurderinger om i forhold til Bilag 4-arter, Natura 2000-områder og især drikkevandet, siger Louise Faber. 

Men der blev jo ikke fundet asbest. Så der har I vel ikke ret? 

- Det var en foreløbig rapport, der kom fra Sweco, der blev sendt til Transportministeriet. Det er ikke Vejdirektoratets vurdering, der er blevet offentliggjort. Vejdirektoratet har til opgave, at kvalitetssikre det, som Sweco har undersøgt, og vi ved ikke, hvordan Vejdirektoratet forholder sig til den rapport.

- Vi venter på Vejdirektoratets kvalitetssikring, lyder det. 


Preben vil tale med minister om et nævn til erstatningssager

Foto: Emma Fjordbak / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem reagerer på sagen om Michelle Røge. Han mener, det er en god idé med et nævn, så man kan komme uden om retssale.

- Jeg vil drøfte sagen med justitsministeren, sådan lyder det prompte svar fra Preben Bang Henriksen (V), da TV2 Nord ringer til ham.

For i forbindelse med TV2 dokumentaren 'Ingen kære kommune' ser vi, Michelle Røge og hendes søster Nanna fra Hirtshals, der i barndommen blev svigtet af deres forældre. De blev udsat for vold og for en usikker hverdag, og de var vidner til både vold og stofmisbrug i deres barndomshjem.

Trods utallige underretninger til kommunen, blev de to søstre ikke fjernet eller hjulpet. Det har i dag, hvor Michelle Røge er blevet voksen, ført til en retssag mod Hjørring Kommune, som hun mener ikke levede op til sit ansvar. Men sagen har hun tabt, og den har været omkostningsfuld for både hende og kommunen.

Derfor har både borgmesteren i Hjørring Kommune og Børns Vilkår anbefalet, at der nedsættes et nævn til erstatningssager. Og det er netop den idé, Preben Bang Henriksen vil gå videre med.

- Vi har et retssystem, som kan være ufatteligt langsomt, og i den her type sager, kan det være problematisk, for ofrene har i forvejen været udsat for lidt af hvert. Med et nævn er der en hurtigere sagsbehandling, og det er et sagkyndigt nævn, siger den nordjyske folketingspolitiker.

Ikke flere kolde hænder til kommunerne

Med et nævn kan sagsbehandlingen også være mindre omkostningsfuld for ofrene. For ifølge Preben Bang Henriksen, kan man nemlig føre sagen uden en advokat. Og det er med det i tankerne, at han påtænker at forelægge idéen for justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Sagen om Michelle Røge har givet anledning til debat - ikke bare om hendes sag, men også om den måde, kommunen har behandlet sagen på. Et af kritikpunkterne, er, at Michelle og hendes søster Nanna aldrig selv blev spurgt af kommunen, hvordan de havde det.

Og netop dét, er en rettighed har lektor i børneret Anne Mørk slået fast.

- Jeg kan slet ikke forstå, at børnene i disse sager ikke altid høres. Det lyder helt vanvittigt. Det SKAL man, lyder det fra Preben Bang Henriksen.

Kan det ikke skyldes, at socialrådgiverne i kommunerne er for pressede. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet. Bør man ikke sætte en max grænse for, hvor mange sager de har?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, jeg kan finde flere hundrede afdelinger i det offentlige, hvor man har for travlt, så det er farligt at åbne for sluserne. Løsningen er ikke at få flere kolde hænder, svarer han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Her kan du læse højdepunkterne fra fredagens trav.

Birger Jørgensen snuppede et par sejre i dag ved sit visit i Aalborg, men de unge nordjyske kuske viste også gode takter.

Dagen begyndte med en overraskende sejr til Per Astorp, der vandt for første gang siden 2018 med Galdur. I andet løb slog Birger Jørgensen til for første gang, da han sejrede med Dontgetinmyway.

- I dag har vi fået et bedre spor, end vi har haft rigtig længe. Så det var klart, at med den starthurtighed han har, så fik vi udnyttet det. I sidste sving trak han vel sådan set også fornuftigt fra. Han er lidt besværlig, men lad os se efter nogle starter, om det bliver godt eller skidt, lød det fra Birger Jørgensen efter den sikre sejr.

I tredje løb vandt Morten Friis med Iena Downs, men så begyndte de nordjyske kuske at komme først. Først Mads Henriksen, som fik sin første sejr efter sit skifte fra Flemming Jensens stald til Marc Bæk Nielsens. Kometen fra 2023 var da også godt tilfreds efter sejren med Girl Happy E P.

- Der var et godt tempo, og der blev en fin rejse op igennem feltet. Der er jo store forventninger til hende, men når det hele går op i en højere enhed, så kommer der også en sejr, lød det fra Mads Henriksen.

I femte løb, tog Birger Jørgensen sin anden sejr inden de nordjyske kuske Nicklas Korfitsen, Kasper K. Andersen og Jacob Christiansen hapsede tre sejre. Kun afbrudt af Martin Andreassen.

Du kan se alle løbene her


Skal du til Aalborg? Frakørsel er spærret hele weekenden

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny stibro over motorvejen er ved at blive etableret. Det er en bro, som skal forbinde de to campusområder ved Tech College i Aalborg - og det får konsekvenser for trafikanterne denne weekend.

Monteringen af den nye bro betyder nemlig, at til- og frakørslen fra motorvejen ved Aalborg N er spærret frem til mandag morgen klokken 05.00.

Dertil kommer det, at tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej er spærret, da man skal montere de første dele af trædækket hen over weekenden.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.

Sådan så det ud, da den gamle bro blev fjernet.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Palle Birk Nielsen har levet efter rådet lige siden.

Palle Birk Nielsen var kort inden sin mors død på besøg hos hende.

Hun var meget syg med kræft i hjernen, men hun havde et klart øjeblik.

Og her gav hun sønnen et råd, der satte sig fast.

- Nu går du hjem og tager et langt bad og finder ud af, hvad du vil, og så giver du den fuld gas, sagde hun.

Se Drømmen om Le Mans herunder - artiklen fortsætter under videoen:

Jeg har en udløbsdato

52-årige Palle Birk Nielsen er til daglig underviser på Aalborg Handelsgymnasium, og han har i bogstavelig forstand levet efter sin mors råd lige siden.

For udover jobbet som underviser, er han for få år siden begyndt at køre gokart.

Og det er ikke bare en hobby.

Asger Radsted og Palle Birk Nielsen drømmer om at køre Le Mans om fem år.

Han har fundet ud af, hvad han vil, og det er at køre det legendariske racerløb Le Mans om fem år.

Og han giver den fuld gas for at nå målet, ligesom moren opfordrede ham til.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg har en udløbsdato. Så jeg vil gerne leve mit liv fuldt ud, siger Palle Birk Nielsen.

Le Mans

Le Mans er et 24-timers racerløb i den franske by Le Mans.

Løbet er blevet afholdt siden 1923.

Der findes tre klasser i Le Mans, hvor der både er professionelle kørere og amatører.

Den mest succesfulde kører i Le Mans nogensinde er danske Tom Kristensen, der har vundet løbet ni gange

Træner dagligt

Palle Birk Nielsen knokler for at stille op til 24-timers-løbet sammen med sin noget yngre makker - den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

Og han gør, hvad han kan, for at alderen ikke sætter en stopper for drømmen.

- Jeg ved godt, at fysikken kommer til at spille ind, jo ældre, jeg bliver, men jeg har trænet hele mit liv og gør det stadig dagligt, så jeg sørger for at holde mig i fysisk rigtig god form, fortæller Palle Birk Nielsen.

Palle Birk Nielsen har smidt 25 kilo muskelmasse og væske for at blive hurtigere på banen. Foto: (Privatfoto)

Udover at træne og holde sig i god form arbejder Palle og Asger på nuværende tidspunkt på at skaffe sponsorer, da de forventer, at det vil koste dem 25-30 millioner kroner at realisere deres drøm.

Se 'Drømmen om Le Mans' længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I aften skal de altså ikke komme rendende. Mændene.

Nej, fordi fredag aften var en "kun adgang for kvinder" aften i Volstrup Golfcenter.

En aften forbeholdt kvinder, der kan lide at svinge køllen. Dem er der immervæk nogle stykker af. Faktisk hele 6.767 kvinder i Nordjylland.

16 af dem samledes fredag aften til en golfturnering.

- Jeg tror egentlig, at folk bliver tiltrukket af, at der kun er kvinder, siger Lene Ugilt Hansen.

Arrangementet er da også en succes i Volstrup Golfcenter, hvor arrangementet afholdes hver måned.

Men selvom at tæt på 7.000 nordjyske kvinder spiller golf, er antallet for mænd væsentlig højere. I Nordjylland er hele 18.254 mænd vilde med køllesporten.