Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere tog var gabende tomme, da TV2 Nord lavede stikprøve på ny strækning

Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

I døgnet den 30. november kører der 36 tog til og fra Aalborg Lufthavn. Sammenlagt var der 58 passagerer med. I gennemsnit 1,6 passager med hvert tog.

En stikprøve viser, at togene mellem Lindholm Station og Aalborg Lufthavn i gennemsnit kører med 1,6 passagerer. Mange af togvognene er helt tomme.

Der er god plads i toget, når Mathias Poulsen kører med DSB fra Kalundborg til den nye station i Aalborg Lufthavn. Mathias skal egentligt slet ikke ud at flyve. Han tager bare toget til Aalborg Lufthavn, fordi det er det nemmeste, når han skal besøge sin far i Biersted.

- Jeg synes egentlig, at det er smart nok med en station i lufthavnen. Både for dem, der kommer fra lufthavnen, men også dem, der bor i nærheden, siger Mathias Poulsen.

Se indslaget om de manglende passagerer her.

DSB kan ikke oplyse hvor mange, der bruger den nye bane mellem Lindholm Station og Aalborg Lufthavn, der har kostet 300 millioner kroner. TV2 Nord har derfor selv lavet en stikprøve. Hele døgnet tirsdag den 30. november satte vi os for at tælle alle passager, der var med togene til og fra Aalborg Lufthavn.

Allerede inden den tre kilometer lange stikbane fra Lindholm Station til lufthavnen blev vedtaget i 2016 viste analyser fra BaneDanmark og flere trafikforskere, at banen er en dårlig samfundsøkonomisk investering, fordi man forventer, at meget få vil bruge den. 

De 300 millioner kroner kunne være brugt til meget bedre ting i det danske samfund

Anker Lohmann-Hansen, trafikforsker

Trafikforsker og lektor emeritus fra Aalborg Universitet, Anker Lohmann-Hansen, var en af dem, der kritiserede banen. Den kritik holder han fast ved i dag.

- De 300 millioner kroner kunne være brugt til meget bedre ting i det danske samfund, hvor det ville have givet en større nytteeffekt, siger Anker Lohmann- Hansen.

Jernbanen mellem Lindholm Station og Aalborg Lufthavn har et års fødselsdag 13. december.

Ifølge trafikforskeren hænger økonomien på banen slet ikke sammen for DSB, som kører ruten.

- DSB bruger i øjeblikket mellem 15 og 20 millioner kroner om året på at køre den strækning. Billetindtægten kan jo slet ikke finansiere den drift, som DSB har på banestrækningen, siger Anker Lohmann-Hansen.

Nordjysk minister har kæmpet for banen i årevis

At banen overhovedet er blevet til noget, er ikke mindst Fødevareminister Rasmus Prehns (S) fortjeneste. Han har i årevis kæmpet for banen, men i dag vil han ikke stille op til et interview om den. 

Rasmus Prehn har tidligere udtrykt store forventninger til strækningen. Her er han til venstre ved første spadestik, der blev fejret med bobler. Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

I 2007 var han dog overbevist om, at mange ville bruge en fremtidig bane til lufthavnen dagligt.

- Det er jo til at starte med, at der er et passagergrundlag på 1000. Efterhånden som nærbanen kommer i gang med at blive en succes, så vil der være flere og flere, der benytter den, sagde Rasmus Prehn til TV2 Nord i 2007.

58 passagerer på et døgn

TV2 Nords passagertælling begynder ved den første togankomst i Aalborg Lufthavn klokken 05.11. Her er der en passager med. I døgnet den 30. november kører der 36 tog til og fra Aalborg Lufthavn. Sammenlagt var der 58 passagerer med. I gennemsnit 1,6 passager med hvert tog. 

I 13 af togene er der ingen passagerer med overhovedet. Lufthavnens formand, Thomas Kastrup-Larsen (S), erkender at passagertallene er lave.

- Det er lavt, men jeg tror også, at det er resultatet af, at det har været et covid-19 år, hvor lufthavnen har været kørt ned på et lavere niveau, og nu er på vej op i fart igen. Man har ikke gjort ret meget ud af at markedsføre jernbanen, så jeg tror på, at det kan blive til mange flere passagerer i fremtiden, siget han.

Flytrafikken i Aalborg Lufthavn er nu oppe på 90 procent af det, den var før corona.

Svært at konkurrere med gratis parkering

Anker Lohmann-Hansen tror ikke på, at banen bliver en succes – heller ikke på sigt. Han peger på, at mange under coronaen er skiftet fra offentlig transport til egen bil, og så har togbanen ud til lufthavnen en stor konkurrent – den gratis parkering i lufthavnen.

- Så længe der er gratis parkering i Aalborg Lufthavn, så forbliver passagertallene med toget lave, siger Anker Lohmann-Hansen.

I Aalborg Lufthavn har de ingen planer om at lave om på den gratis parkering, som er deres helt store brand. Til trods for analysen fra BaneDanmark og de lave passagertal, så tror lufthavnsdirektøren stadig på, at banen bliver en succes, og at den kan trække kunder til fra Aarhus-området. 

Så længe der er gratis parkering i Aalborg Lufthavn, så forbliver passagertallene med toget lave.

Anker Lohmann-Hansen, trafikforsker

Lige nu er der kun afgang en gang i timen fra lufthavnen, og dermed kan det være svært at finde et tog, der passer til en flyafgang. Når banen på et tidspunkt får halvtimesdrift, tror lufthavnsdirektøren, at passagertallene vil blive væsentligt højere.

- Jeg kender ikke en lufthavn i verden, der har en togbane, der går til lufthavnen, som ikke har haft succes. Vi kommer sikkert også til at se et mønster, hvor folk kommer til at parkere herude, og så tage toget indtil byen, siger Niels Hemmingsen, der er direktør i Aalborg Lufthavn.


Se listen: Her bor de vådeste, frækkeste og mest kinky nordjyder

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nordjyderne er godt repræsenteret i 2024.

De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser nordjyderne, at de er nogle af landets frækkeste. 

Sidste år var det kun Løkken, der var at finde på sexshoppens liste, men i år er hele tre nordjyske byer kommet på. Og igen i år er Løkken at finde på en fræk førsteplads.

I 2023 indtog Løkken førstepladsen i kategorien 'Landets stærkeste underliv', og i år er det kategorien 'Årets vådeste by', som vendelboerne indtager førstepladsen i.

Det er nemlig i Løkken, at der er blevet købt mest glidecreme fra Sinful.dk gennem 2024. Her har vendelboerne nemlig købt 3,59 gange så meget glidecreme per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover er Løkken igen i år at finde på flere lister. Den vendsysselske by er nemlig også nummer tre på listen over de frækkeste byer. Her er der nemlig solgt 2,64 flere stykker sexlegetøj per indbygger end landsgennemsnittet. I 2023 indtog Løkken tredjepladsen på selvsamme liste med 2,5 stykker sexlegetøj.

Top 10 frækkeste byer

  1. Humlebæk 2,79

  2. Skævinge 2,66

  3. Løkken 2,64

  4. Rødby 2,58

  5. Græsted 2,45

  6. Odense NV 2,20

  7. Faaborg 2,15

  8. Aakirkeby 1,92

  9. Aarhus C 1,83

  10. Randers C 1,74

* tallet indikerer, hvor mange gange, der er købt sexlegetøj i byen i forhold til landsgennemsnittet

Kilde: Sinful.dk

Flere byer at finde på listerne

I år står Løkken dog ikke alene på sexshoppens frække liste. Både Aalborg C og Sindal gør nemlig byen selskab.

Sindal er nemlig den by i landet, der har købt mest lingeri per indbygger på Sinful.dk i 2024, og dermed har den nordjyske by vundet kategorien 'Landets frækkeste undertøj'. Faktisk har indbyggerne i Sindal købt 4,22 gange så meget lingeri per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Samtidig er Aalborg C igen at finde på en liste. Aalborgenserne indtager nemlig tredjepladsen på listen over de mest kinky byer i landet.

Årets mest kinky byer er fundet ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj. Det vil sige, at aalborgenserne køber 3,67 gange så meget kinky sexlegetøj som landsgennemsnittet.

Top 10 mest kinky byer

  1. Slagelse 4,77

  2. Brabrand 3,90

  3. Aalborg C 3,67

  4. Oksbøl 2,80

  5. Rødby 2,60

  6. Grænsted 2,43

  7. Højbjerg 2,12

  8. København SV 2,00

  9. Randers C 1,99

  10. Aakirkeby 1,85

Kilde: Sinful.dk

Det fremgår desuden af Sinful.dk, at det overvejende er mænd, der køber sexlegetøj på sexshoppen. Hele 58 procent af brugerne var nemlig mænd.

Samtidig er årets frækkeste navne for 2024 Maria og Jesper. Det er nemlig de navne, der er gået flest gange igen på ordresedlerne.

De frækkeste navne

  1. Maria og Jesper

  2. Michael og Cecilie

  3. Mikkel og Mette

  4. Thomas og Camilla

  5. Christian og Emma

  6. Daniel og Pernille

Kilde: Sinful.dk


Flere hunde forgiftes - direktør ser klar sammenhæng

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dyreforsikringsselskab får langt flere anmeldelser om forgiftninger af hunde.

Det vrimler med dem i naturen, og de efterladte nikotinposer er dødelige for dyr.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Ann Hvarregaard i november måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt foran sine børn, efter hunden havde slikket på en nikotinpose, den fandt i naturen.

Og hun er langt fra den eneste.

Stigning i anmeldelser

Dyreforsikringsselskabet Agria har nemlig de seneste år registreret antallet af nikotinforgiftede hunde, og det seneste år er antallet steget markant.

- Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en stigning på hele 52 procent i antallet af anmeldte nikotinforgiftninger blandt hunde, siger Tine Stabell, direktør for dyreforsikringsselskabet Agria.

Tine Stabell fortæller, at selv små mængder nikotin er farlige for dyr, og at hvalpe er særligt udsatte. Hun sammenligner hvalpene med små børn, der er nysgerrige på sine omgivelser og smager på det meste, de kan komme i nærheden af.

- Fordi hundehvalpe fysisk er mindre i størrelsen, får de relativt mere nikotin i kroppen end en voksen hund, når de spiser en nikotinpose, siger direktøren.

Nikotinposer flyder i naturen

TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, hvordan det flyder med cigaretskodder og nikotinposer i den nordjyske natur.

Dette års Masseeksperiment viste nemlig, at nikotinposerne vinder frem, mens cigaretskodderne fortsat fylder.

I år deltog 2112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de fandt altså tilsammen 1196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man på landsplan fandt hele 5819 stykker nikotinposer i naturen.

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest, så var det noget helt andet, som man oplevede hos 4. klasseseleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskodder falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen, som deltog i masseeksperimentet.

Han deltog desuden også i masseeksperimentet tilbage i 2019.

Forebyggelse af nikotinforgiftning hos hunde

  1. Hold nøje øje med din hund, når du lufter den – lad derfor mobilen blive i lommen på gåturen og hav fokus på hunden.

  2. Træn hunden til at reagere på en "slip"-kommando.

  3. Hav altid lækre godbidder med, når du går tur, så du kan bytte, hvis hunden får fat i noget, du mistænker kan være farligt.

  4. Undgå at lufte hunden på områder med meget snusaffald, såsom ved skoler, stoppesteder eller lignende.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Mørketal

De mange nikotinforgiftninger blandt hunde hænger ifølge Agrias direktør sammen med en øget mængde dumpede stykker snus i naturen.

- I perioden fra 2017 til 2021 registrerede Agria Dyreforsikring en fordobling i antallet af generelle forgiftningsskader. Samtidig begyndte vi at se en sammenhæng imellem stigningen og udbredelsen af de såkaldte røgfrie nikotinprodukter, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria.

Selvom antallet af registrerede tilfælde er fordoblet, frygter Tine Stabell, at antallet er endnu højere. Det skyldes, at tilfældet kun registreres, hvis det fremgår af skadesanmeldelsen.

- Det er kun, hvis ejeren rent faktisk har observeret hunden indtage en snus- eller nikotinpose, eller hvis dyrlægen har konstateret det, at det bliver registreret som årsag, siger direktøren.


Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig

Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.

Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?

Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.

Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.

TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december.  Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.

- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.

Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.

Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.

Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.