Husk: Budolfi Apotek lukker fremover om natten
Foto: Morten Dueholm / Scanpix
Arkivfoto.
Lægemiddelstyrelsen skal spare 17 millioner kroner og begrænser derfor de døgnåbne apotekers åbningstid. Det går udover Budolfi Apotek i Aalborg, der nu lukker til midnat.
Som tidligere beskrevet af TV2 Nord kan man per 1. januar 2018 ikke længere hente medicin om natten i Budolfis Apotek i Aalborg, som der indtil årsskiftet ellers har været døgnbemandet.
For fremtiden vil apoteket holde lukket efter klokken 24 og indtil klokken 6 om morgenen.
Efter midnat er det i stedet Region Nordjyllands akutberedskab, der vil overtage ansvaret for adgangen til medicin ved akut sygdom, forklarer pressekonsulent ved Danmarks Apotekerforening Jesper Benzon.
- Bliver man akut syg om natten, skal man kontakte lægevagten, der i givet fald kan udlevere medicin, så man kan klare sig, indtil man har mulighed for at tage på apoteket, siger Jesper Benzon.
Du kan læse mere om, hvad du skal gøre i tilfælde af akutsygdom på Region Nordjyllands hjemmeside på linket her.
Region Nordjyllands resterende vagtapoteker i Hjørring, Skagen, Frederikshavn, Thisted, Mors og Hobro overgår også til nye åbningstider ved de såkaldte B- og C-vagter. Enkelte apoteker træder helt ud af vagtordningen og overgår til normale åbningstider. Du kan se de nye åbningstiderne for vagtapotekerne på kortet her.