LIGE NU:

Kommune vil have unge til at drikke mindre

Unge i Aalborg skal drikke mindre. Det er målet med et nyt projekt, der er inspireret af Island, hvor man har ændret unges alkoholforbrug markant.

Aalborg Kommune er sammen med fire andre kommuner med i et pilotprojekt, der skal være med til at finde måder, hvorpå unge kan få hjælp til et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke fylder så meget. Projektet hedder "Fælles om ungelivet" og både Sundhedsstyrelsen og TrygFonden står bag. 

Projektet er inspireret af den såkaldte "islandske model". På Island har nemlig gennem en meget effektiv indsats formået at få unge til at drikke mindre alkohol og ryge mindre. Her er udviklingen på 20 år vendt, så islandske unge ikke længere har Europas højeste alkoholforbrug, men i stedet har Europas laveste. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

- I "Fælles om ungelivet" vil vi gerne se den samme udvikling som på Island, siger Jette Jul Bruun, der er underdirektør i TrygFonden.

Hun understreger dog, at der er et stykke vej endnu. Der er nemlig promiller med i plastikposerne, når danske unge går til fest - endda i en sådan grad, at danske unge ligger allerhøjest blandt Europas unge, når det handler om at drikke sig fuld.

FAKTA

Der sættes fokus på familielivet

Ifølge forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø er udgangspunktet i "Fælles om ungelivet", at de voksne spiller en vigtig rolle som kulturskabere og kulturbærere i unges liv - også når det gælder rusmidler.

- Det nye i "Fælles om ungelivet" er, at vi - fremfor at have fokus på risikofaktorer - har fokus på de forhold, der beskytter unge og skaber rammerne for et godt og sundt børne- og ungeliv. Vi tror på, at et vigtigt skridt på vejen er, at vi selv som voksne aktivt og målrettet arbejder med at støtte ungefællesskaber uden rusmidler, siger Niels Sandø.

Jette Jul Bruun uddyber:

- I "Fælles om ungelivet" vil vi have særligt fokus på unges familie- og fritidsliv. Konkret handler det blandet andet om at understøtte forældres motivation for at bruge tid med deres unge, interessere sig for hvem og hvad, de bruger deres tid på, og ikke mindst turde udtrykke tydelige forventninger og sætte gode rammer for fx alkoholforbrug og hjemmetider. Der er nemlig god evidens for, at det virker, når forældre er tydelige, nærværende og engagerede. Samtidig viste det sig, at de islandske unge faktisk gerne vil være mere sammen med deres familier. Det kan måske være en støtte for danske forældre, der kan være i tvivl om deres egen rolle i de unges liv, forklarer Jette Jul Bruun.

Projektet løber over fire år, og en del af arbejdet er at sikre viden om de unge, så indsatserne i den enkelte kommune kan sættes sammen, så det passer ind i den enkelte kommune og det miljø, der er der.