Kort Nyt

Kommune vil teste lønnet fri i hele barnets sygdomsperiode

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mandag aften blev byrådet i Aalborg Kommune enige om, at de vil søge en dispensation hos KL, som giver mulighed for, at nogle afdelinger i kommunen kan have et frit antal barnets sygedage til rådighed. 

En af begrundelserne er, at børnefamilierne er meget pressede. 

- Det her er et led i at ville tilgodese børnefamilier, som er pressede og stressede, og som er nødt til at sende syge børn afsted, fordi de ikke kan gøre andet. Andre melder sig selv syge, så der er brug for en ordentlig løsning på det, siger Helle Frederiksen (S), der er medlem af Aalborg byråd og 1. viceborgmester. 

Hun og Jane Østergaard (SF) tog initiativet til forslaget. Det er dog ikke sikkert, at kommunen kan få en dispensation til at lave prøvehandlingen.

Der var også lang debat om forslaget, men som endte med at blive stemt igennem med enighed blandt partierne.

Det kan du læse mere om herunder:

Fabrik evakueret efter brand

Tirsdag morgen modtog Nordjyllands Beredskab en alarm om en brand i en industribygning på Letvadvej i Aalborg.

- Et skæresæts iltflaske og acetylenflaske var brudt i brand. Vi fik dem hurtigt slukket og lagt acetylenflasken i et vandbad, siger indsatsleder Frank Winther fra Nordjyllands Beredskab.

Indsatslederen oplyser, at en acetylenflaske kan være farlig, fordi der kan opstå en kemisk proces i flasken ved stød eller varmepåvirkning. En medarbejder på fabrikken med kendskab til behandling af acetylenflasker er tilsendt for at fjerne den, når den ikke længere udgør en risiko.

Acetylen er en gasart, der bruges i industrien. Blandt andet som på fabrikken, hvor branden opstod, hvor acetylen bruges til at skære igennem metal.

- Bygningen har ikke lidt skade af branden, da den ikke nåede at brede sig og hurtigt blev slukket, siger indsatsleder Frank Winther fra Nordjyllands Beredskab.

Uheld i tunnelen - bil og lastbil i uheld

I sydgående retning er det lige nu trængt med plads i Limfjordstunnelen, da både en lastbil og bil er havareret.

Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at man kan passerer med forsigtighed, da politiet er til stede og dirigerer trafikken.

Opdateres...