Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiforlig på trapperne: Mere nærpoliti og flere betjente på gaden

Politibetjentene vil med den nye politireform være mere synlige i lokalområdet - her fra en tidligere aktion i Vodskov.

Om en uge vedtages den nye politireform, der giver nordjyderne en nemmere adgang til betjente i deres eget nærområde. Og så bliver såvel politiet som anklagemyndigheden effektiviseret.

Nordjyderne kan se frem til mindst én og måske op til to nye nærpolitistationer, når det nye politiforlig præsenteres om kort tid – efter flere måneders forhandlinger siden august.

Det lover nordjyske Preben Bang Henriksen (V), der er formand for Retsudvalget.

- Jeg ville være en meget dårlig forhandler, hvis resultatet var nul – det kan jeg lige så godt sige. Jeg tror derimod godt, jeg kan være min gerning bekendt, hvis der kommer til at ligge to i Nordjylland. Men det er måske også for meget at håbe på. Så et sted mellem ét og to, vil jeg tro, siger han.

Regeringens udspil lød på 20 nærstationer, og ifølge formanden for udvalget vil vi altså her i Nordjylland få del i dem.

Andre steder i landet må man spejde langt efter nærpolitiet.

- Jeg havde gerne set en politistation på hvert gadehjørne, men der skal altså også være proportioner i tingene. Der er områder, hvor der aldrig sker kriminalitet, og der er det måske ikke rimeligt at allokere en hel politistation dér.

Hør Preben Bang Henriksen (V) fortælle om den nye reform:

Preben Bang Henriksen fortæller her om den nye politireform.

De nye nærpolitistationer skal sikre en øget tryghed for borgerne.

- Det (politiforliget, red.) kommer helt sikkert til at udmønte sig i flere betjente og en ’politigaranti’, så politiet kommer, når man ringer efter dem. Vi knytter politivogne til nærstationerne, så patruljevognene også er der om natten, for forbryderne stopper altså ikke klokken 15 om eftermiddagen, siger Preben Bang Henriksen, der under forhandlingerne personligt har ønsket flere patruljevogne, der kan flytte sig al efter hvor, kriminalitet er – i stedet for en fast nærstation.

Udover de nye nærpolitistationer lægger regeringens 23 forslag til den nye reform, som forhandlingerne bygger på, også op til 300 ekstra betjente i 2022, 150 nye lokalbetjente, ny national efterforskningsenhed og en ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland.

Regeringens 23 forslag til den nye politireform

  1. 20 nye nærpolitistationer
  2. 150 nye lokalbetjente
  3. Flere politiopgaver skal løses tættere på borgerne
  4. Mere tillid og plads til politifagligheden
  5. Styrket lokalt handlerum i politikredsene
  6. Ny national efterforskningsenhed
  7. Ny politiuddannelse til civile efterforskere
  8. Flere underretninger om hvidvask skal føre til sager
  9. Fast track-ordning ved mistænkelige transaktioner
  10. Bedre værn mod it-relateret kriminalitet
  11. Ny digital politipatrulje
  12. Flere hænder til behandling af straffesager i politiet
  13. Flere hænder til behandling af straffesager i anklagemyndigheden
  14. Nye værktøjer til at prioritere sager om it-relateret økonomisk kriminalitet
  15. Hurtigere sagsbehandling i hele straffesagskæden
  16. Rigspolitiet skal have fokus på kerneopgaverne
  17. Ressourcer fra Rigspolitiet til det borgernære politiarbejde i politikredsene
  18. Slankere Rigspoliti bidrager til at styrke indsatsen mod den svære kriminalitet
  19. Mere sikker drift af politiets it
  20. 300 ekstra betjente i 2022
  21. Modernisering af de nordatlantiske politikredse
  22. Ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland
  23. Bedre og mere sikker it-understøttelse

Fejl at afskaffe nærpolitiet i 2006

Formanden for retsudvalget lært lektien fra tidligere. At et nærpoliti er vigtigt for borgerne.

Under det store politiforlig fra 2006, reducerede man 54 politikredse til 12 – for at spare 800 fuldtidsstillinger. Men da den lokale nærbetjent forsvandt fra forstadsfortovene, mistede politiet ifølge kritikken følingen med de kriminelle og miljøerne – og borgerne blev mere utrygge.

Inden reformen i 2006 var 76 procent af danskerne tilfredse med politiet arbejde ude i lokalområderne. I 2011 var tilfredsheden faldet til blot 48 procent.

Dén kritik anerkender Preben Bang Henriksen i dag som en decideret fejl. En fejl, man med det kommende forlig vil sørge for, ikke sker igen.

- Vi var ned til at afskaffe nærstationer og landbetjente mange steder, også i Nordjylland, og det tror jeg ikke, var en af de mest succesfulde handlinger, vi gjorde, for nu har politiet i væsentlig omfang har politiet mistet det helt lokale kendskab, hvor man kender lusen på travet, og borgerne har skulle se lidt længere efter politiet. Så jeg tror ikke, det var så smart, så det skal vi bare se at få om igen på forskellig vis, siger han.

Jeg havde gerne set en politistation på hvert gadehjørne, men der skal altså også være proportioner i tingene. Der er områder, hvor der aldrig sker kriminalitet.

Preben Bang Henriksen (V), formand for retsudvalget

Lang proces at få forliget klar

Forliget har været længe undervejs – det skulle oprindeligt have trådt i kraft i begyndelsen af 2020, da det gamle forlig fra 2016 udløb.

Men de store udfordringer hos både politiet og anklagemyndigheden betød, at regeringen valgte at udskyde forhandlingerne til efteråret 2020.

- Den (aftalen red.) vil ikke løse alle problemer. Men det bliver forhåbentlig et skridt i den rigtige retning, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) om forventningen til politiforliget kort tid inden, regeringens oplæg blev officielt præsenteret i august.

Politiforliget forhandles på plads hvert fjerde år og danner rammerne for såvel politiets og anklagemyndighedens ressourcer og indsatsområder i de kommende fire år.

Ifølge retsformand Preben Bang Henriksen regner man med at have politiforliget klar til underskrift i næste uge.


Breaking

Helikopter sendt i luften: Redningsaktion i gang i Skagen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Opdateres...

Lørdag eftermiddag omkring klokken 14:00 er en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion har redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg er også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt.

- Helikopteren er nu nået frem, og de er i gang med at afsøge området ud fra vind- og strømforholdene. Man søger, men der er ikke fundet noget endnu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de tilsyneladende så en person, som havde problemer.

- Lige nu bliver vi ved med at søge så længe, det giver mening. På et tidspunkt giver det ikke mening længere, fordi overlevelsesmulighederne er for ringe. Men det kan også være, personen ikke er nødstedt. Det har vi set før, siger vagthavende.

Her ses de i alt tre redningsfartøjer, der er i vandet ud for Skagen. Danpilot Bravo, SAR BUOY og FRB 08. Foto: Vesselfinder

Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.