Siemens fyrer op mod 600 danske ansatte
Foto: Siemens
Planerne om at opføre 66 havvindmøller på 200 meters højde ud for Sæby er parkeret af regeringen. Nu vil SF i Frederikshavn have dem på dagordenen igen.
Det er endnu for tidligt at sige, om de kommende fyringer vil ramme Aalborg, som allerede har fyret næsten 450 medarbejdere i en sparerunde i år.
600 danske job hos vindmølleproducenten Simens Gamesa er i fare. Det meddeler virksomhedens pressechef til TV MIDTVEST, efter det for en uge siden blev meldt ud, at i alt 6000 ansatte i 24 lande skal spares væk.
I Nordjylland er Aalborg hjemsted for Siemens-produktion, og tidligere i år sagde vingefabrikken her farvel til 446 medarbejdere. Om denne fyringsrunde får betydning for Aalborg, må tiden dog vise.
- Det er for tidligt at sige, hvorhenne de her fyringer kommer til at ramme. Det er genstand for de forhandlinger, der pågår nu, siger pressecehf Rasmus Windfeld til TV MIDTVEST.
I alt har Siemens Gamesa 27.000 ansatte rundt om i verden. I Danmark er der 6600 ansatte, og det antal skal nu reducere med cirka 10 procent.
Fyringerne vil foregå i finansåret 2018, der løber frem til oktober næste år.
Foruden Aalborg har Siemens afdelinger i Brande, Vejle og Esbjerg. I løbet af de kommende uger, skal Hovedsamarbejdsudvalget, HSU, sammen med Siemens-ledelsen forhandle på plads, hvem, hvor og hvordan der skal fyres.