LIGE NU:

Ubesejret: Aalborg Håndbold tager tredje sejr på stribe

Der var ikke meget at rafle om, da Aalborg torsdag aften fik to point med hjem fra Esbjerg.

Aalborg Håndbold har fået en noget nær perfekt start på herrernes håndboldliga. Med tre sejre på ligeså mange forsøg kunne det ikke være meget bedre for aalborgenserne.

Sæsonens tredje sejr kom torsdag aften, da nordjyderne var droget til Esbjerg for at spille mod Ribe-Esbjerg HH.

Det var ellers hjemmeholdet, der kom bedst fra start. De scorede kampens første tre mål uden at indkassere nogen den anden vej.

Men så vågnede herrerne fra Aalborg Håndbold op. Fire hurtige scoringer bragte aalborgenserne i front, og den føring holdt kampen ud.

Efter første halvleg var Aalborg foran med 11-18.

I anden halvleg scorede begge hold på skift, og derfor endte kampen med cirka samme målforskel som ved pausen. Efter 60 minutter var stillingen på måltavlen 24-30 til Aalborg Håndbold.

Særligt to spillere vakte Ribe-Esbjerg-forsvaret problemer. Andreas Jensen og Omar Magnusson scorede syv gange hver.

Aalborg Håndbolds næste kamp er på hjemmebane den 19. september. Her venter de danske mestre fra Skjern Håndbold.

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

PH 070521 Tvang i psykiatrien Still

play Marina var psykiatrisk patient: - Tvang reddede mit liv

Teststeder

play Kolossale køer ved teststeder: Nu reagerer regionen

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

Til forsiden

Til forsiden