- Vi spiller håndbold på grund af det her

Aalborg Håndbolds anfører var lykkelig for sejren i dagens finale ved Santander Cup.

René Antonsen og resten af Aalborg Håndbold kæmpede bravt, da de her til eftermiddag kunne hive sejren hjem i årets Santander Cup for den blot anden gang i klubbens historie. 

- Jeg er lykkelig, det er på grund af det her, man spiller håndbold. Så det er jo pisse fedt, siger Rene Antonsen, da TV2 Nords reporter taler med ham på live TV kort efter sejren i Jyske Bank Boxen i Herning.  

Samtidig med interviewet ser man resten af truppen fejrer sejren i baggrunden med medaljer om halsen, festlige hatte og en enkelt spiller med en sko fyldt med øl, der bliver vendt insisterende i vejret og tømt uden at blinke. 

quote Vi er i Boxen, og vi vinder en titel. Det er sgu svært at få en bedre aften end den her.

Jan Larsen, direktør, Aalborg Håndbold.

- Stemningen er klasse her i Boxen, der er jo klassestemning. Kig rundt. Det kan godt være, der skal være en lille fest her senere, siger Réne Antonsen.

Direktør: - Vi er gode til mange ting, at feste er en af dem

Det var en glad direktør for Aalborg Håndbold, der kort efter dagens sejr i finalen i talte med TV2 Nords reporter, Mogens Jørgensen. 

- Når man vinder titler, så skal den have en over nakken, siger Jan Larsen. 

Omstændighederne var da også med til at få Jan Larsen i rigtig godt humør, da han gjorde spillerne selskab i omklædningsrummet. 

-Vi er i Boxen, og vi vinder en titel. Det er sgu svært at få en bedre aften end den her, siger Jan Larsen. 

Se momenter fra sejren i levende billeder.

Stefan Madsen: - Vi måtte grave dybt

Det var en stolt cheftræner for Aalborg Håndbold, der talte med TV2 Nord kort efter dagens sejr. 

- Vi skal virkelig grave dybt for vinde sejren i dag, siger Aalborg Håndbolds træner Stefan Madsen. 

Stefan Madsen var begejstret for sejren i turneringen, som han håber bliver den første af mange.

- Det var vigtigt for os at få sat det første flueben, og så kommer der masser af store opgaver fremover. 

Se interview kort efter dagens finale med træneren for Aalborg Håndbold Stefan Madsen.
Aalborg Håndbolds Benjamin Jacobsen.




Seneste nyt

fra Nordjylland