Varetægtsfængslet i tre uger: 17-årig overfaldt ekspedient ved røveri af chips og juice

En mand fra Aalborg blev tirsdag varetægtsfængslet i tre uger sigtet for et forhold om røveri og to forhold om vold.

En pose chips og en juice var byttet, da en 17-årig mand fra Aalborg i midtenaf januar gjorde sig skyldig i røveri i en Netto i Aalborg. Manden blev tirsdag varetægtfængslet i tre uger ved et grundlovsforhør ved retten i Aalborg. 

Det uskyldige tyveri blev til røveri, da den 17-årige valgte at skubbe ekspedienten i butikken, da han blev konfronteret med de stjålne varer. Det oplyser anklager ved Nordjyllands Politi Mathias Andersen.

- Der skulle væres stjålet en pose chips og en juice. Og så har han slået og sparket ekspedienten, fortæller Mathias Andersen. 

Derudover er den 17-årige også sigtet for to tilfælde af vold i Odense i begyndelsen af februar. Det skete to dage i træk. Først til en privatfest og senere på gaden i Odense. 

- Ved et af forholdene er der tale om spark og slag i ansigtet med en flaske. Vi ved, at der efter det ene af overfaldene er sendt en person på Odense Universitetshospital med overfaldiske skræmmer, fortæller Mathias Andersen. 

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Manden nægter sig skyldig. 


Seneste nyt

fra Nordjylland