Problemer på varmeværket: 3500 husstande i Sæby uden varme

Foto: Billede fra SaebyAvis.dk

Foto: Ejvind Pedersen

Foto: Ejvind Pedersen

Foto: Ejvind Pedersen

Foto: Ejvind Pedersen

1 af 5

Der er koldt både ude og inde i Sæby lige nu. 3.500 forbrugere har mistet varmen. Der arbejdes på højtryk for at løse problemet, og varmen forventes at vende tilbage i løbet af formiddagen.

Det har været en kold nat for mange borgere i Sæby. Det lokale varmeværk er ramt af driftsforstyrrelser på grund af et sprængt rør. Det har betydet, at varmeværkets forbrugere ikke har haft varme siden torsdag aften.

- Vi har et rør til pumperne, der er sprunget nede i kælderen. Vi har haft masser af folk på hele natten, der forsøger at løse problemer, fortæller Dion Lang, der er driftsassistent hos varmeværket.

Problemet blev opdaget, da varmeværket fik en brandalarm. Det sprængte rør skabte en masse damp, som udløste brandalarmen i kælderen. Beredskabet blev derfor tilkaldt.

- Det er en dato vi aldrig glemmer. Det har vi aldrig prøvet før, siger Dion Lang.

  Foto: Ejvind Pedersen

Der arbejdes på højtryk for at få varmen tilbage til de 3.500 husstande i Sæby.

Varmeværket oplyser, at varmen stille og roligt vil vende tilbage igen i løbet af formiddagen.

De ramte borgere har modtaget en sms med information om driftsforstyrrelserne.

Læs også Sådan varmer du dine frosne vandrør op – uden at futte huset af

  Foto: Ejvind Pedersen

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord