800 støvsugere kan bryde i brand – bliver tilbagekaldt

Sikkerhedsstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at knap 800 støvsugere af mærkerne Electrolux og AEG kan bryde i brand.

Knap 800 danskere skal have byttet deres ledningsfrie støvsuger ud med en ny.

Helt præcis drejer det sig om 794 støvsugere, som ikke længere skal suge støv og andet op fra gulvet i de danske hjem.

Flere støvsugere af mærkerne Electrolux Pure F9 og AEG FX9 med bestemte serienumre tilbagekaldes fra forbrugerne, oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen skyldes en fejl i en komponent i de ledningsfrie støvsugere, der kan forårsage overophedning og resultere i, at støvsugeren bryder i brand. Derfor skal man som ejer af en af de to støvsugere tjekke støvsugerens serienummer for at se, om man kan fortsætte med at bruge den. En liste med de gældende serienumre kan findes her.

Hvis man ejer en af de 794 støvsuger som nu tilbagekaldes bør man straks stoppe med at bruge den og fjerne ladestations stik fra strømkilden.


Seneste nyt

fra Nordjylland