Bindslev-drabet: Nu erklærer tiltalt mor sig skyldig

Fra at have nægtet sig skyld i drab på sin datter, har den 28-årige tiltalte nu erkendt at have gjort det.

Retssagen i retten i Hjørring har torsdag eftermiddag taget en ny drejning. Den 28-årige mor, sidder anklaget for den 15. juni sidste år at have skåret halsen over på sin ni-årige datter, startede dagen med at nægte sig skyldig.

Hun har nu netop erklæret sig skyldig i drabet på sin datter.

Erkendelsen kommer, efter ankalger Peter Rask fik tilladelse til at afspille optagelsen fra et alarmopkald, den 28-årige kvinde foretog umiddelbart efter at have stukket sin datter i halsen. Han advarede om, at det var barskt.

- Jeg har slået min datter ihjel. Jeg kunne ikke gøre det mod min søn. Jeg er skizofren. Det er vigtigt I kommer lige nu, sagde den 28-årige kvinde ifølge optagelsen, da hun fik fat i alarmcentralen. 

- Min kæreste er helt ødelagt. Der er blod over det hele. I bliver nødt til at komme nu. Jeg har slået min datter ihjel, fortsætter hun.

- Det går ikke. Han råber og skriger. Vil I ikke godt komme nu. Det er jo for sent nu. Hvorfor var der ingen der ville høre på mig, spørger den 28-årige kvinde så med henvisning til, at hun weekenden inden skæbnesvangre aften i juni sidste år var indlagt et døgn med psykiske forstyrrelser.

Men hun blev sendt hjem med piller. Piller, hun ifølge forklaringerne i retten glemte at tage den 15. juni og derfor om aftenen overgav sig til de stemmer, hun hørte.

Under afspilningen sad den 28-årige tiltalte stille og tavs ved siden af sin advokat, tilsyneladende påvirket af medicin, observerer TV2 Nords udsendte fra retssalen. 

 

 


9-årige Bell blev dræbt af sin mor

morten.jpg

Morten Larsens ekskæreste dræbte deres datter – sådan går det ham i dag

default_thumb

play Morten føler kun had, når han tænker på ekskæresten

200820 Morten sammen med Bell

Morten Larsen blev tung i kroppen, da kæresten ringede: - Jeg har skåret halsen over på Bell

Lene Linnemann (SF)

Ofre og pårørende skal have bedre hjælp i krise-situationer

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland