TV2 Nord

Enigt socialudvalg: Handicapområdet i Frederikshavn mister 10 millioner

00:27

Selvom flere ansatte frygter for konsekvenserne, skal der spares 10 millioner kroner på budgettet for 2018.

Et enigt socialudvalg i Frederikshavns Kommune har vedtaget, at der skal spares 10 millioner kroner på handicapområdet på næste års budget.

Det står klart efter fredagens udvalgsmøde.

Det specialiserede socialområde er ellers det område, som har kommunens højeste sygefravær. Det seneste år er sygefraværet vokset fra 6,5 procent til næsten 10 procent.

Derfor undrede det torsdag flere af de ansatte i kommunen, at netop et område, der i forvejen er hårdt ramt, så ud til at få fjernet 10 millioner kroner. 

- Det her kommer til at betyde, at folk siger op. Folk bliver langtidssygemeldte, sagde Michael Jensen, der er omsorgsmedhjælper på Bofællesskabet Asgaard. 

Han blev bakket op af social- og sundhedsassistent på Bofællesskabet Asaard, Heidi Weesgaard.

- Jeg mærker også på mine kollegaer, at glæden ikke er der mere. Det virker ikke til, at de (politikerne, red.) ved, hvad vi laver på vores arbejdsplads, sagde Heidi Weesgaard.

Formanden  for Socialudvalget i Frederikshavn, Jørgen Tousgaard fra Socialdemokraterne, erkender problematikken med sygefraværet, men mener ikke, at det er økonomien, der er skyld i, at de ansatte på handicapområdet melder sig syge. 

Han slår efter udvalgsmødet fast, at der i andre sammenlignlige kommuner de seneste år har haft færre penge på det specialiserede socialområde. 

- Vi vil kigge på sygefraværet, men det er ikke nomeringen, der faktoren for sygefraværet. VI vil kigge på sidste års sygedagpenge og finde årsagerne for det høje fravær. Samtidig går vi i dialog med fagforeningerne, siger Jørgen Tousgaard til TV2 Nord. 

- Vi tager selvfølgelig hensynene alvorligt, men rammerne ligger fast, og der skal spares. Vi kigger blandt andet på en ny ledelsesstruktur. 

- Vi bruger mange penge på at sende folk til andre kommunerne. Det har vi kig på, og om der er nogle, der skal flytte hjem, slutter Jørgen Tousgaard.

 

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord