Drabsforsøg: Købmand stukket ned i Spar i Suldrup

Indehaveren af Spar i Suldrup er lørdag eftermiddag blevet stukket ned i butikken. Politiet kalder det et drabsforsøg.

Lørdag eftermiddag er indehaveren af købmandsforretningen Spar i Suldrup blevet overfaldet med en kniv i butikken på Hjedsbækvej, der ligger cirka 25 kilometer syd for Aalborg.

Overfaldet skete klokken kvart over tre, da en 20-årig mand umotiveret angreb og stak den 55-årige indehaver med en kniv. Ifølge Poul Badsberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi, var angriberen psykisk syg.

Den tilskadekomne er blevet kørt til Aalborg Universitetshospital med politieskorte. Hans tilstand er ifølge politiet meget alvorlig. 

Den 20-årige mand blev kort efter angrebet overmandet af to kunder i butikken, som tilbageholdt ham, indtil politiet nåede frem.

Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvad motivet til angrebet skulle være, men ifølge en pressemeddelelse betragtes overfaldet som et drabsforsøg.

Nordjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger i sagen. 

 

 


Når psykisk syge dræber

psykisk_syg.jpg

Når psykisk syge dræber: Bedre hjælp i vente til nordjyder med svær psykisk sygdom

default_thumb

play Psykiatridirektør efter 14 drab: - Vi har fået et wake-up call

280419 Morten Larsen Bindslev Drab Når psykisk syge dræber

Undersøgelse af drab medfører øget fokus på tværfagligt samarbejde

def_thumb,50_percent

play Når psykisk syge dræber: Regionen er klar med akut psykologhjælp

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland