Sjældent besøg i Hobro: Krydstogtskib lægger til

00:47

MS Nordstjernen. Video: Mick Knive Anderson

For første gang i omkring 25 år var et krydstogtskib mandag på besøg i Hobro.

81 meter langt og med et skrog som stikker fire og en halv meter ned under havets overflade.

Mandag var et anderledes fartøj end normalt på besøg i Mariager Fjord, hvor fartøjet lagde til i Hobro.

- Jeg tror, at det er 25 år siden, at der har været et sidst, fortæller borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen, til TV2 Nord.

Der er selvfølgelig tale om besøg af et krydstogtskib. 

MS Nordstjernen er bygget i Hamburg, men hører i dag til i Norge.

Mandag er det på vej sydpå med tyske gæster ombord, men altså med et visit i Hobro undervejs.

- Normalt er det forbeholdt de rigtig store havne, så det er fantastisk, at der kommer sådan et skib. Det er ikke så stort som dem der lægger til i Aalborg og Skagen, men for os der betyder det lige så meget, forklarer Mogens Jespersen.

00:38

VIDEO: En stolt og glad Mogens Jespersen. 

Luk video

Turisterne skal blandt andet besøge Gasmuseet, Maritimt Center og Fyrkat, for derefter at køre med Veteranjernbanen til Rosernes by Mariager, hvor de skal besøge klosterkirken mm.

MS Nordstjernen er med interiør, fra da det i sin tid blev søsat. 

Den norske skibsbevaringsfond støtter skibet økonomisk på grund af dets charmerende saloner, historisk enkle kahytter og polerede dæk.

Læs også Går imod strømmen: Bente har været tjener i 30 år

Borgmesteren håber, at endnu flere krydstogtskibe af samme størrelse som MS Stjernen vil finde vej til Mariager Fjord i fremtiden.

- Jeg forventer, at det er en af rigtig mange, der kommer ind. Det betyder noget hver eneste gang, at vi kan få noget positiv omtale og trække nogle folk til. Det kunne være, at der var nogle af de her tyskere, der kunne finde på at holde deres ferie i Nordjylland og måske i Mariagerfjord Kommune, siger Mogens Jespersen. 

Klokken 18 mandag sejler MS Stjernen videre fra Hobro Havn.  

 

Forsiden lige nu