Se højdepunkter: Limfjordstunnelen blev fejret af 8500 motionister

01:32:25

Se hele TV2 Nords udsendelse fra søndag formiddag, da Limfjordstunnelens 50 års-dag.

Søndag formiddag blev Limfjordstunnelens 50-års fødselsdag fejret med manér i forbindelse med Aalborg Halvmarathon.

Humøret var i top, da 8500 motionister gik og løb gennem Limfjordstunnelen søndag formiddag. De mange motionister deltog i Aalborg Halvmarathon, der samtidig fejrede Limfjordstunnelens 50 års fødselsdag. 

Klokken 09.00 blev 2500 gående motionister sendt afsted på en fem kilometer lang gå-rute. Da de nåede til Limfjordstunnelen blev de ført an af Aalborg Garden, mens de gik de 582 meter gennem tunnelen. 

00:20 Luk video

 

Da Limfjordstunnelen blev indviet i maj 1969, fik nordjyderne også mulighed for at gå gennem tunnelen, og det var der dengang 150.000 personer, der benyttede sig af. Blandt søndagens 2500 gående var der flere, der havde været med ved indvielsen for 50 år siden, som igen skulle prøve at gå under Limfjordens vande.

00:32 Luk video

 

Andre gjorde det til en dobbelt fejring - familien her brugte Limfjordsbroens fødselsdag til at fejre en anden fødselsdag i familien:

01:04 Luk video

 

Klokken 09.00 - da de gående motionister var godt igennem tunnelen - blev de 6000 løbere sendt ud på deres ruter og små ti minutter senere nåede de første løbere tunnelen. Her blev der hujet og klappet, når folk løb under tunnelen.

Blandt de løbende fandt man også motionister, der løb i en god sags tjeneste - som her, hvor en løber samler penge ind til børn, der lider af Apert Syndrom.

00:44 Luk video

 

Det er fjerde gang, Aalborg Halvmarathon arrangerer motionsløb, der går gennem Limfjordstunnelen, men det er første gang, det også har været muligt at deltage på en gå-rute. 

Søndag formiddag sendte TV2 Nord direkte fra tunnelen, og den sending kan du se over denne artikel eller på TV2 Nord Salto søndag aften klokken 20.30.

Du kan også læse hele historien om tilblivelsen af Limfjordstunnelen og se historiske klip af indvielsen for 50 år siden lige HER.

Forsiden lige nu