De seneste tre år har Lars-Erik gennem Røde Kors’ vågetjeneste siddet ved døende inden deres endeligt.

Sammen med sin kollega Lisbeth Mørck Christensen har han nu taget sagen i egen hånd for at få vågetjenesten hjem til de døende. Et tilbud, der ikke eksisterer på nuværende tidspunkt i Vesthimmerlands Kommune, hvor de begge er bosat. Fra 1. oktober bliver det dog aktuelt.

Support til sundhedspersonale

Vågetjenesten har til formål at aflaste eventuelle pårørende og give selskab, nærhed og tryghed til ensomme døende, der af den ene eller anden årsag ikke har nogen eller nok omkring sig.

- Vi kan betragtes som en support til sundhedspersonalet. Vi lytter og har fuld tavshedspligt, så de døende trygt kan betro sig til os. Det er en ny oplevelse hver gang, siger Lars-Erik og fortsætter:

- Nogle vil høre musik. Andre foretrækker ro og fred, mens vi beder fader vor. Det handler om at imødekomme den døendes behov, være til stede i nuet med det enkelte menneske og være med dem på deres sidste rejse, siger Lars-Erik, der oplever en stigning i antallet af ensomme døende.

Opgaven kan ganske vist virke svær, men for Lars-Erik er det en af de største gaver, man kan give til et andet menneske. En gave, han nyder at kunne give.

- Jeg ved, hvorfor jeg er der, så jeg er afklaret med, at døden kommer. Det kan være en mulighed for at give ro til en person i den sidste tid, siger Lars-Erik, der er kronisk smertepatient og oplever vågetjenesten som en afledning fra sine egne smerter. 

Mistet nær familie

Også Lars-Erik ved, hvad det vil sige at miste og sige farvel til nogle af sine nærmeste familiemedlemmer. En svær oplevelse, der ikke desto mindre gav ham lysten til at gå ind i vågetjenesten.

- Jeg har prøvet at sidde ved en onkel, der ikke havde mange omkring sig og hverken ville på hospice eller plejehjem. Der var min far og jeg var ved ham. Jeg har også prøvet at sidde ved mine forældre i deres sidste tid, siger Lars-Erik, der forstår, at familier kan have brug for at få et hvil, og hvordan en person ude fra kan bidrage med et andet overskud.

Han mener, at de døende fortjener en mere værdig afsked end at ligge alene på en stue på et underbemandet plejehjem, hvor vedkommende bliver set til hver 15. minut, som han beskriver forholdene. 

For som våger har Lars-Erik mulighed for at sidde med en døende det meste af dagen, hvorefter en anden kan tage over i vågetjenesten, såfremt der er behov for det.

En frivillig hånd

Idéen til det nye initiativ i kommunen opstod imellem Lars-Erik og hans kollega i Røde Kors’ vågetjeneste, Lisbeth Mørck Christensen, der foruden at dele mange oplevelser også deler mange værdier. 

Sammen har de opsøgt Ældresagen for at realisere projektet, og det forventes nu at ske i oktober.

Inden da skal flere praktiske foranstaltninger falde på plads, og i mellemtiden er Lars-Erik og Lisbeth ved at færdiggøre et kursus indenfor faget.

Et kursus, som alle frivillige våger skal gennemføre for at blive klædt på til opgaven, både for deres og de døendes skyld. For at favne flest mulig mennesker, som de er, indgår demens og andre lidelser også som en del af kompetenceudviklingen.

Udover et gennemført kursus under Ældresagen, kræves der ingen specifikke erfaringer blandt de frivillige, hvorfor man ikke forventes at have en baggrund i sundhedssektoren.

Tværtimod vil man på sin først vagt følge en mere erfaren våger, mens der regelmæssigt vil være møder i mellem vågerne, hvor man vil få mulighed for at dele sine oplevelser og udveksle erfaringer. 

Det fortæller Lars-Erik om den nye vågetjeneste i hjemmet, der i fremtiden vil være en del af Ældresagen Aars.