Outdoor Festival skal tiltrække nye indbyggere

01:44

Jammerbugt Kommune håber, at Outdoor Festivalen kan få flere nye indbyggere til at se charmen ved områdets natur og på sigt være med til at øge bosætningen i kommunen.

I disse dage er der masser af udendørsaktiviteter i Jammerbugt Kommune.

Alt fra mountainbiking i Tranum Klit, løb langs Slettestrand og surfing i vestkystbølgerne finder sted, og alt sammen sker for at vise Jammerbugten frem fra sin allerbedste side.

- Vi synes, det er oplagt at holde en Outdoor Festival, fordi vi har så meget natur at byde på her i kommunen, siger Helle Bak Andreasen, der er formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget, Jammerbugt Kommune (V), og fortsætter:

- Og så vil vi jo gerne have, at flere får øjnene op for, hvor dejligt et sted, det er her i Jammerbugt, så de får lyst til at flytte hertil.

Jammerbugt Kommune håber på, at festivalen kan øge indbyggertallet i kommunen, og trække en masse folk til området.

Læs også Klarup og Vestbjerg tiltrækker nye indbyggere

Siden festivalen begyndte den 29. juli har masser af mennesker besøgt området og taget del i outdoor-aktiviteterne, men om den skønne natur er nok til at få folk til at flytte, det må tiden vise sig.

- Det er helt klart et trækplaster heroppe. Naturen er så skøn.  Men vi er jo to om at bestemme, hvor vi skal bo, så jeg tror ikke, at vi kommer til at flytte herop, siger Stefan Jensen, der bor i København, og fortsætter:

- Men jeg må indrømme, at på en dag som i dag, hvor solen skinner, så er her altså helt fantastisk.

Outdoor Festival i Jammerbugt varer til den 5. juli.

Flere nyheder fra TV2 Nord