Robert og Bruno tager en nat i dobbeltsengen efter hård dag på Hærvejen

00:56

TV2 Nords gæve vandringsmænd har fået lov at overnatte i gæsteværelset hos sognepræsten i Øster Hornum efter en hård dag på Hærvejen.

Torsdagen bød på 38 kilometers gang i regn og blæst på Hærvejen for Robert Bedsted og Bruno Stagsted. TV2 Nords gæve vandringsmænd kan snart se enden på deres 160 kilometer lange tur ad den østlige Hærvej fra Frederikshavn til Aars, men torsdagens etape var en hård en af slagsen.

Derfor er det kommet ganske belejligt for de to trætte Hærvejs-vandrere, at de slipper for at sove under åben himmel før fredagens afsluttende gåtur. De får nemlig lov at overnatte på præstegården i Øster Hornum.

- Vi er blevet indkvarteret hos Ingeborg, der er sognepræst. Hun har inviteret os inden for, og det var dejligt, for vi er pjaskvåde. Vi har fået et gæsteværelse, hvor vi skal sove i dobbeltseng. Igen, fortæller Robert Bedsted.

Læs også #160km fra Frederikshavn til Aars

Robert og Bruno er glade for den store opbakning, de fik på Facebook i løbet af torsdagen. Uden de mange opmuntrende kommentarer havde de muligvis ikke klaret den lange gåtur, og derfor håber de også, at mange følger med på fredagens afsluttende tur til Aars.

Du kan se, om Robert og Bruno når i mål. Følg med på TV2 Nords Facebook-side fra fredag morgen klokken 09.00.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord